2017

Det allestedsnærværende utilsigtede springvand

  20171002_155832

Elliscavator på Pirpa:

Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand

Elliscavator består af Ellen Hyllemose, Lise Nørholm og Camilla Nørgård. Vi har med jævne mellemrum lavet fællesprojekter, ved siden af hver vores praksis . Et fælles, ikke defineret rum, der som regel tager form og bygges op gennem dialog med det aktuelle sted, under selve opbygningen af udstillingen. Vi opdagde undervejs at det faktisk er ret længe siden vi har lavet en decideret udstilling sammen, men vi har haft løbende møder og snakke og samlet ting og historier til vores ongoing diskussion. Vi er ret forskellige, men det bliver det næsten kun bedre af; hele tiden at blive udfordret på egne paratheds-reflektioner.

Med udstillingen  fremkaldes det underliggende vandledningssystem og allestedsnærværende mulige springvand, der allerede eksisterer på Grøntorvet, indenfor som udenfor. Også på Pirpa, der med udstillingen her får understreget sine meget konkrete forbindelser til omverdenen.

Det gamle grønttorv i Valby, er i nedrivningsprocessen elendige kloakker, håndvaske der drypper, utætte tage, søer, vandpytter og kortvarige springvand. På udstillingen er alt gammelt afkoblet og forbundet med nye haveslanger i stramme men ikke nødvendigvis funktionelle retninger.  Regnvand er opsamlet, i Grønttorvets efterladte flasker og plastik beholdere, fra regnpytter og utætte nedløbsrør.  Flere springvand er sat igang via uigennemskuelige vandveje og stillestående vandspejl. Vandet der bryder igennem og cirkulerer omkring os – varmt og koldt – i eller udenfor rør minder os om katastrofer, funktioner, helse og leisure. Vi har haft held med at ønske os styrtregn, så der har været nok regn til hele udstillingsperioden. Der er et hul i væggen ind til udstillingsstedet RØM – det var på mange måde igangsætteren for hele udstillingen. Der manglede en monteret vandslangeholder, hvor slangen kunne føres gennem hullet. Vi så nu rummet som et udendørsrum med de gule mursten og fik øje på alle dets til og frakoblinger, samtidig med, at der udenfor på Grønttorvet sejlede og dryppede med utætte ledninger.

På udstillingen er der gennem længere tid blevet opsamlet regnvand i de flasker, som man finder overalt på grønttorvet, enten efter nogle af de mange rave-parties, spændende sprutmærker fra Østeuropa eller bare sodavandsflasker. Der er samlet ind fra regn pytter eller større ”søer”. Vandet der cirkulerer i udstillingen er således udelukkende opsamlet regnvand. Alle de andre slanger er tilkoplet det etablerede vvs-system og kan tilkobles, hvis det er. Når man kommer og ser udstillingen bliver der hentet vand ind fra regntønderne. Der er stillestående vand-tableauer, der spejles i et stykke indrammet presenning (den presenning der skulle beskytte mod vandet). Vandslanger er udlagt og fæstnet i inddelinger, der indrammer rummet. Alt vores vand er i dagligdagen indpakket i pvc-plast, alle ledninger og baljer, det er  måden vi håndterer det på. På udstillingen er de gjort til skulpturelle objekter og kommet på sokler. Et hvert torv med respekt for sig selv har et kunstspringvand – nu også Grønttorvet.

Med overophede vejrprognoser, styrtregn og advarsler der bipper ind på telefonernes vejr apps, samtidig med oversvømmelser og storme, hvor man har på fornemmelsen af, at vi på ingen måde har set konsekvenserne af klimaforandringerne, blev det vi diskuterede, det dystopiske springvand og det at have styr på vand – som aldrig helt lykkes.

PIRPA er et kunstnerdrevet udstillingssted, hvis profil er at lave udstillinger der på forskellige måder forholder sig til Grønttorvet og den forvandling der sker på stedet fra industriel arbejdsplads til boligbyggeri.

Udstillingen er støttet af  STATENS KUNSTFOND

IMG_0751

 

[ news ] |

Engros

 

bananaer

 


ENGROS

skulpturudstilling på Grønttorvet i Valby
Valbys gamle grønttorv ligger lige nu omgivet af bjerge af asfalt, grus og beton. Med en utrolig hastighed forvandles bygninger til bunker af pulveriseret beton, der køres bort for at give plads til en uendelig leverance af nye betonelementer. Grønttorvet er i en transformationsfase fra engroshandel med frugt og grønt til nybyggede boliger, og de næste to år er en del af området udlagt til midlertidige kulturaktiviteter. Skulpturi har, i samarbejde med udstillingsstedet Pirpa, hermed fået muligheden for at virkeliggøre en længe ønsket drøm, om at lave en stor udstilling for skulpturfagets mangeartede udtryk – en manifestation på tværs af generationer blandt nogle af de mest markante billedhuggere i Danmark, samt enkelte udenlandske gæster.

Med inddragelsen af nye territorier til skabelse og formidling af billedkunst, lægger ENGROS sig ind i en tradition, som igennem tiden har ført billedkunsten ud i alsidige rum. Det er et greb, som kan skærpe fokuseringen hos publikum og kunstner ved at etablere situationer i ikke kunst-indviede rum. Nye erkendelser vil i mange tilfælde trives bedst i nye områder.

 

På Engros-udstillingen placerer skulpturerne sig i de tomme industrilokaler og brede boulevarder, der hidtil kun har haft til formål, at huse nødvendige arbejdsfunktioner som administration, salg, opbevaring og transport: I et presenning firmas konkursbo er kunstnere flyttet ind i et inferno af materialer og maskiner. Skalpeller, stof og skrald organiseres i et sært og sart efterliv. Et mørkt kølerum huser en installation af hundredevis hvide voksæbler. Skulpturer hænges op, hvor der før har hængt lamper. Værker finder plads på lagerhylder, i skabe og på betongulv. Mellem bygningerne hægter skulpturer sig på vægge, bryder ud af ramper og kamuflerer sig som skilte. Pirpa fyldes bla. af en stor installation med rådnende frugt og udstillingsstedet fungerer samtidig som udstillingens informationscentral.

Udstillende kunstnere:
Nanna Abell, Solveig Adalsteinsdottir, Lisbeth Bank, Julie Bitsch, Anders Bonnesen, Rune Bosse, Ole Broager, Mikkel Carl, Eva Steen Christensen, Jesper Dalgaard, Rose Eken, Esben Gyldenløve, Lone Høyer Hansen, Kasper Hesselbjerg, Ellen Hyllemose, Jytte Høy, Amalie Staunskjær Jakobsen, Klaus Thejll Jakobsen, Oscar Jakobsen, Veo Friis Jespersen,Kirsten Justesen ,Marianne Jørgensen, Heine Kjærgaard Klausen, Esben Klemann, Jørgen Carlo Larsen, Karin Lind, Karin Lorentzen, Mathias & Mathias, Ragnhild May, Henrik Menné, Morten Modin, Astrid Myntekær, Tina Maria Nielsen, Camilla Nørgård, Kaj Nyborg, Peter Olsen, Lars Bent Petersen, Cai-Ulrich von Platen, Bjørn Poulsen, Finn Reinbothe, Amitai Romm, René Schmidt, Thora Sigurdardottir, Christian Skjødt, Julie Stavad, Hartmut Stockter, Morten Stræde, Daniel Svarre, Laurits Nymand Svendsen & Margrét Agnes Iversen & Malte Klagenberg & Jens Tormod Bertelsen & Søren Krag & Cilla Leitao & Sune Lysdal & Carla fra Hellested & Lorenzo Tebano & Anna Samsøe & Ásta Fanney Sigurdardottir, Rikke Ravn Sørensen, Mikael Thejll, Charlotte Thrane, Fredrik Tydén, Sif Itona Westerberg, Torgny Wilcke


Fernisering: fredag d. 19. maj 2017 kl 17 – 22
Udstillingsperiode: d. 20. maj – 24. juni 2017
Åbningstider: onsdag – søndag kl 12 – 18
Sankt Hans fest og finissage: torsdag d. 22. juni kl 17-21

for yderligere information:
Anna Weile Kjær / skulpturi.dk@gmail.com

[ news ] |

Vestindien revisited – udstilling på MFS – museet for Søfart

image001

 

IMG_20170406_132509

 

[ news ] |