Author Archives: Camilla Nørgård

Museumsfaskine – Byens egne veje

Byens egne veje – Kunst i skærbæk etape 3. Udstilling i Skærbæk 29.6-15.9

Museumsfaskine

Som del af udstillingen Byens egne veje – Kunst i Skærbæk etape 3.

Skærbæk lokalhistoriske museum havde indsamlet og fået foræret genstande fra lokal området gennem mange  mange år, og drevet museet selv. Siden blev tiderne dårlige og museet blev overdraget til Museum Sønderjylland. Efter nogle år måtte også de dreje nøglen om, men da genstandene nu var museumsgenstande skulle alt nu til Tønder for at opbevares på rigtig vis. Så da Skærbæk museum lukkede i 2016, forsvandt alle tingene ud af Skærbæk.

Inspireret af vadehavets faskiner (to rækker af pæle med kviste imellem, der tilbageholder organisk byggemateriale så der dannes nyt land) , og for at hente noget af det tabte hjem, kørte jeg til Tønder og fandt bag ved museum Sønderjylland, en bunke af tiloversblevne sager. For at forsøge at  holde på det kultur og kunst der er, det der tilflyder, eller aflejres har jeg lavet en art museumsfaskine af sagerne fra Tønder.

Belles samling

En samling af genstande fundet på vandring i Mellemrummet, der åbner for historier og forviklinger mellem vind, sol, fejemaskiner, mennesker og deres omgivelser. Kortet på væggen viser områderne hvor tingene er fundet, nemlig i alle grænsefladerne mellem hegn, skel, kantsten, buske, p-pladser osv. Udskriften af tønderkniplingen peger på ligheder i dannelsen af kniplinger, vandringer, fortællinger og landskaber.

Stentavler fra Mellemrummet (udstillet på Skærbæk station)

Fundet delvist sunket i jorden. Oprindelig var de bordplader men vind, vand, jord og bevoksning har gjort sit til at bjerget i pladerne er blevet tydeligt igen.
Deres placering som stentavlerne udenfor Skærbæk kirke er sammen med de nu afdækkede gulvfliser og terrazzogulvet på stationen medvirkende til at de for en tid er landet her.

[ works ] |

Byens egne veje

[ news ] |

KulThyvator Vestervig

Trappecollage til Klostergade 58 i Vestervig.

Huset skal rives ned og på pladsen laves et offentligt værk/park anlæg.
Skitsefremvisning 20.5.19
Realisering primo sept. 2019

Projektet er en del af KulThyvator

Modelskitse

[ news ] |

Børnenes byggeruin

Børnenes byggeruin – Engesvang

Skitsekonkurrence til ny Børneinstitution i Engesvang

Udføres oktober 2019

[ news ] |

Taletid – Solidaritetssalon Rønnebæksholm

[ news ] |

Build enviroment collage

 

Annika research 1-3

Grønttorvet 2018

[ works ] |

Collager fra Grønttorvet

Asfaldt  (bitumen) gobelin
2,5 x 3,40 m

Nedblæst, omsust, frit svævende
Tagpap fundet på Grønttorvet

Falmet violet

Pap, brugt tidligere i forskellige andre sammenhænge
Ca. 100 cm x 100 cm

Alle værker fra Grønttorvet efterår 2018

[ works ] |

Kom til nedrivning af Midlertidig Hvidovre

Velkommen til nedrivning af Hvidovre-skulptur!

Det sker ikke så tit, og det er sjældent noget man fejrer. Alligevel inviteres alle Hvidovreborgere til at overvære nedrivningen af skulpturpladsen Midlertidig Hvidovre – Hvidovre i Midlertid, beliggende på hjørnet af Hvidovrevej og Risbjerggårds Allé, lige overfor Hvidovre Hovedbibliotek. Det sker fredag d.14. december kl.15 med en lille udskænkning til de fremmødte.

Fra midlertidig til næsten permanent

Projektet er oprindeligt startet af Hvidovre Kunstråd som led i en række midlertidige skulpturer og events, der skulle foregå på den plads, som skal danne centrum for en ’Ny Hvidovre Bymidte’. Skulpturpladsen blev bestilt til at skulle kunne holde til at stå på d.pladsen i 3 mdr., men endte altså med at stå der i næsten 3 år.

”Forholdet mellem midlertidighed og permanens og især forestillingen om et perfekt nyt vedligeholdelses frit bycentrum, der skulle bygges der midt på græsplænen – gjorde skulpturen fik det navn den fik,” fortæller kunstner Camilla Nørgård.

Tiloversblevne byggematerialer bliver til kunst
Camilla Nørgård har lavet skulpturpladsen med lokale materialer doneret af engagerede Hvidovreborgere. ”Folk i Hvidovre er flittige, bygger om, reparerer, restaurerer, vedligeholder, finder på nyt, laver om, gør moderne osv. Foran stort set hvert eneste hus ligger en lille bunke af sten, som er til overs og klar til udsmidning, men som gemmes hvis nu engang… Nogle bunker har ligget der meget længe.” Fortæller Camilla Nørgård.

Kunstneren satte en annonce i avisen, og delte flyers ud med en opfordring til, at man kunne aflevere sine gamle tegl, sten og klinker på pladsen. ”Jeg bankede på hos folk, og spurgte om de ville af med nogen af deres sten, og lånte en trillebør. En ældre dame kom med en sækkevogn, med de flotteste fliser. Dage gik med afhentning rundt omkring og hver gang jeg kom, havde folk lagt flere sten frem, ofte i flotte mønstre. Bunken voksede lige så stille.” Fortæller Camilla Nørgård.

Der blev med hjælp fra den friske ungdom og ældre fagfolk lavet 5 bænke, som i form mimede parcelhuse. De dannede en halvcirkel rundt om en plads, som en slags arkæologisk samling fra nutiden med alle de forskellige, mærkværdige og almindelige sten, folk havde afleveret. Skulpturen er lavet efter diametralt modsatte metoder sammenlignet med processen, når Hvidovre Bymidte laves, tegnes, designes og materialer indkøbes og transporteres dertil. I stedet for at køre på genbrugspladsen, har Hvidovreborgere kørt stenene direkte hen på pladsen og ladet alle de små bunker foran hvert lille ”hus”, danne grundlag for bymidten og blive til én stor plads.

Tag et stykke med hjem og giv det nyt liv

Værket var lavet til at holde i 3 mdr., men da de 3 mdr. var gået, var der stadig ikke nogen NY Hvidovre Bymidte på vej, det blev besluttet, at kunstværket kunne blive stående lidt endnu. Græsset blev jævnligt slået rundt om, skrald blev opsamlet og der blev lavet en ordning, hvor Camilla Nørgård udbedrede små reparationer. Én gang blev der udøvet seriøst hærværk, og fliser og klinker oven på bænkene blev smadret.

Der blev lavet en pudset betonoverflade i stedet. Nu er skulpturen ved at være slidt ned af frost og regn og tørke – og det vil koste noget mere at sætte den i stand. Derfor inviteres alle interesserede til at være med til nedtagningen af skulpturen.

Tak til Hvidovres borgere for at bære sten til ”bunken”. Den er lavet med udgangspunkt i en accept af at ting og steder forandrer sig. Den er lavet med fokus på billige omkostninger, gode murere, og med hjælp fra ufaglært arbejdshjælp, den samler folk og steder og i måden den blev lavet på, gør den lige præcis det, som man gerne vil planlægge sig til i en bymidte.

Tag en sten med dig – og lad den få et nyt liv et andet sted.

Velmødt!

Camilla Nørgård og Hvidovre Kunstråd

[ news ] |

Værksted wide open

[ news ] |

Mere Ærø

20180525_101830

Mere Ærø

Ærø er et morænelandskab, der er dannet ved at sten er blevet flyttet rundt på og slebet til af sand, vand og is. Det er en fortsat ustoppelig proces. I 2016 blev 38.000 tons granit sejlet til Marstal og brugt til at bygge bølgebrydere og kystsikring. En hel lille norsk ø fusionerede derved med Ærø. Mere Ærø er skabt af ruinfragmenter hentet på stranden ved Nissum Bredning. Her lå de som smukke og mærkelige konglomerater. Måske som en ulovlig dumpning af rester fra en gård der ikke længere duede. Måske som ulovlig kystsikring. De er meget tunge, men er slæbt hen af stranden unge stærke folk, kørt i bil og sejlet til Søby. Nu ligger de her mellem bebyggelse og kyst og er et lille stykke kystsikring.
I nordjylland blev der i sommer revet træer og buske op for at hælde beton ud over et areal som to fodboldbaner for at lave ulovlig kystsikring. Udgangspunktet for værket er disse historier, om at flytte rundt på landskaber for at bevare andre, om inddæmning, deltagelse og forsøg på forhindring af  verdens konstante forandring.
Skulpturen var en del af Sommerskulpturbiennalen 2018 i Søby, Ærø.

More Ærø
Ærø is a moraine landscape that has been formed by the fact that stone has been moved around and wrecked by sand, water and ice. It is an unstoppable process. By 2016, 38,000 tonnes of granite were sailed to Marstal and used to build wave breakers and coastal protection. A whole small Norwegian island merged with Ærø. More Ærø is created from ruins of fragments collected on the beach at Nissum Bredning. Here they lay like beautiful and weird conglomerates. Perhaps as an illegal dumping of residues from a farm no longer dated. Perhaps as illegal coastal protection. They are very heavy, but are dragged by the beach young strong people, driven by car and sailed to Søby. Now they are situated between buildings and coasts and are a small piece of coastal protection. In northern Jutland, trees and shrubs were ravaged in summer to pour concrete over an area like two football courts to make illegal coastal protection. The starting point for the work is these stories about moving around on landscapes to preserve others, about indentation, participation and attempts to prevent the constant change of the world.
The sculpture was part of the Summer Sculpture Biennale 2018 in Søby, Ærø.

 

[ works ] , , |

Sommer Skulptur Søby

invitation

[ news ] |

Pirpasol

20180412_123507

20180413_072724

Pirpasol, er lavet med solens stråler og et brandglas. Papiret er kodak røntgenbeskyttelsespapir fra 70´erne.

Værket består af 24 dobbeltark, hvor der er brændt huller med solens stråler gennem brandglas. Det er en udendørsaktivitet, der skal være sol og helst kun lidt blæst. En lille brise tænder for alvor ild i papiret. Dialogen med omgivelserne i tilblivelsesprocessen er meget nærværende. Alt efter om det er lettere skyet, hvad tidspunkt det er på dagen, vinklen og afstanden til papiret mm spiller ind. Papiret er røntgenfoto beskyttelsespapir fra 70´erne, og den varme fede gule farve er typisk for Kodaks gule i 70´erne. Papiret er tykt og ellers uigennemtrængeligt for lysstråler.  Når man bruger solen  direkte som energikilde og værktøj i sine værker, er det en umiddelbar og billig måde at arbejde på, og samtidig gør man sig afhængig af solen og vejret. Man vedkender sig at man tilhører en verden med sol og vind, en ikke-statisk verden hvor objekter kan fremstilles isoleret fra omverden.

Værket var en del af udstillingen Pirpasol over behovspyramide, maj 2018

 

 

 

 

[ works ] |

Behovspyramide – dont look forward, look around

20180412_123707

Behovspyramide – dont look forward look around     
Fra udstillingen Pirpasol over Behovspyramide, på udstillingsstedet Pirpa, Grønttorvet.
Byggeaffald fra Grønttorvet, Valby 2018

20180412_123154

Behovspyramide – hierarchy of needs

Behovspyramide består af affald og efterladenskaber fundet på grønttorvet gennem det sidste 1,5 år.

Behovspyramide er taget efter Maslows behovspyramide, som dog i vores dage virker forældet på mange måder, her frit fortolket men stiller måske mere spørgsmål til hvad og hvilke behov vi egentlig har, og hvad vi bygger med for at få dem opfyldt. Det er en nybyggeriets behovspyramide,  og er et kondenseret portræt af grønttorvets byggede miljø.  Pyramiden som form er gammel og næsten altid del af en religiøs dyrkelse. Indeni pyramiden ligger skattene, og måske ligene.

Behovspyramiden er udelukkende stablet, der er ingen lim eller andet til at holde den sammen. Tingene er samlet ad hoc på turer rundt på grønttorvet – og er i sin tilblivelsesproces i stor kontrast til hvordan der bliver bygget i dag.De forskellige materialer og deres struktur minder om elementer fra et fremmed og fremtidigt geologisk landskab, hvilket det på en måde også er, da det er fremtidigt affald.

Der er meget på færde på det tidligere grønttorv i Valby og mange problemstillinger, der kondenseres her i forbindelse med nedrivning af Grønttorvet  og byggeri af ny bydel. Den øgede industrialisering af frugt – og grøntsagsproduktionen medfører at den ejes af færre hænder og flyttes og længere væk fra hvor den konsumeres. De billige småindustrielle lejemål forsvinder og der bygges i stedet en hel ny bydel  på én gang, med de for tiden gængse metoder. Overalt ligger der bygningsmateriale – gammelt som nyt og flyder og vidner om den proces. Hvad stiller man op med det?

At arbejde stedsspecifikt i det byggde miljø er måske en mulighed.  Gennem det sidste 1,5 år har Camilla Nørgård haft værksted og udstillingssted på Grønttorvet, og i den forbindelse researchet, taget fotos, og samlet byggeaffald og efterladenskaber på stedet mm.  Udstillingen anvender således lokalt indsamlet byggeaffald som sit materiale, selvom meget af det er kørt, fløjet eller blæst ind fra andre steder i verden. Udstillingen er en del af et længere varende projekt på Grønttorvet, som med denne udstilling munder ud i de 3 værker: BehovspyramideSol over Pirpa, og vævet ind i Valby, et stykke frugtarkitektur.  Processen er vigtig for projektet – hvordan skaffer man sig sit materiale, hvordan går man i dialog med verden. At gå og kigge, lede, snakke med folk og på den måde samle materiale sammen, er en måde at være tilstede på, som på alle måder står i kontrast til arbejdet på en byggeplads, og den måde der bygges boliger, og skaffes materialer på i dag.

 

 

[ works ] , |

Frugtarkitektur – vævet ind i Valby

20180412_123336

IMG_2989

4 m x 4,5 m
Vævet ind i Valby  – et stykke frugtarkitetktur

Værket er en ekstra væg, en isolering. Dets store størrelse og decentrale udtryk, gør at man ikke rigtig kan overskue eller fokusere men bare må vandre rundt i det. Det er og ligner et bygget miljø, og det vidner om den transport og infrastruktur som pappet er en uundværlig del af, og på den måde med til at forme vores omgivelser.  Pap er i den grad et materiale, man kan få det alle steder helt gratis. Det her er fra grønttorvet, både det nye og det gamle, fra Dagrofa (engros butik på grønttrovet)) og asien supermarket lige på den anden side af gaden. Pappet er fra frugtkasser, det der gør at man kan transportere en blød blomme langt væk uden den går i stykker. Deraf også de mange ”luft”huller i pappet.

Fra udstillingen Pirpasol over behovspyramide på udstillingsstedet Pirpa på Grønttorvet, 2018

[ works ] |

Vævet ind i Valby

20180412_123336

Vævet ind i Valby – frugtarkitetktur

Papkasser fra Grønttorvet 14 m x 4,5 m

[ works ] |

Pirpasol over behovspyramide

Flyer Pirpasol

20180412_123707 Installations view

 

[ news ] |

Det første møde

det første møde

20180208_151621

Den her collage deltog på udstillingen:  House of cards. Basement

[ news ] |

Collager

camilla_nov_17_09

camilla_nov_17_08

p3270334

_mg_4080

_mg_4073

 

_MG_6540

 

_MG_6537

 

 

 

 

[ works ] |

Det allestedsnærværende utilsigtede springvand

  20171002_155832

Elliscavator på Pirpa:

Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand

Elliscavator består af Ellen Hyllemose, Lise Nørholm og Camilla Nørgård. Vi har med jævne mellemrum lavet fællesprojekter, ved siden af hver vores praksis . Et fælles, ikke defineret rum, der som regel tager form og bygges op gennem dialog med det aktuelle sted, under selve opbygningen af udstillingen. Vi opdagde undervejs at det faktisk er ret længe siden vi har lavet en decideret udstilling sammen, men vi har haft løbende møder og snakke og samlet ting og historier til vores ongoing diskussion. Vi er ret forskellige, men det bliver det næsten kun bedre af; hele tiden at blive udfordret på egne paratheds-reflektioner.

Med udstillingen  fremkaldes det underliggende vandledningssystem og allestedsnærværende mulige springvand, der allerede eksisterer på Grøntorvet, indenfor som udenfor. Også på Pirpa, der med udstillingen her får understreget sine meget konkrete forbindelser til omverdenen.

Det gamle grønttorv i Valby, er i nedrivningsprocessen elendige kloakker, håndvaske der drypper, utætte tage, søer, vandpytter og kortvarige springvand. På udstillingen er alt gammelt afkoblet og forbundet med nye haveslanger i stramme men ikke nødvendigvis funktionelle retninger.  Regnvand er opsamlet, i Grønttorvets efterladte flasker og plastik beholdere, fra regnpytter og utætte nedløbsrør.  Flere springvand er sat igang via uigennemskuelige vandveje og stillestående vandspejl. Vandet der bryder igennem og cirkulerer omkring os – varmt og koldt – i eller udenfor rør minder os om katastrofer, funktioner, helse og leisure. Vi har haft held med at ønske os styrtregn, så der har været nok regn til hele udstillingsperioden. Der er et hul i væggen ind til udstillingsstedet RØM – det var på mange måde igangsætteren for hele udstillingen. Der manglede en monteret vandslangeholder, hvor slangen kunne føres gennem hullet. Vi så nu rummet som et udendørsrum med de gule mursten og fik øje på alle dets til og frakoblinger, samtidig med, at der udenfor på Grønttorvet sejlede og dryppede med utætte ledninger.

På udstillingen er der gennem længere tid blevet opsamlet regnvand i de flasker, som man finder overalt på grønttorvet, enten efter nogle af de mange rave-parties, spændende sprutmærker fra Østeuropa eller bare sodavandsflasker. Der er samlet ind fra regn pytter eller større ”søer”. Vandet der cirkulerer i udstillingen er således udelukkende opsamlet regnvand. Alle de andre slanger er tilkoplet det etablerede vvs-system og kan tilkobles, hvis det er. Når man kommer og ser udstillingen bliver der hentet vand ind fra regntønderne. Der er stillestående vand-tableauer, der spejles i et stykke indrammet presenning (den presenning der skulle beskytte mod vandet). Vandslanger er udlagt og fæstnet i inddelinger, der indrammer rummet. Alt vores vand er i dagligdagen indpakket i pvc-plast, alle ledninger og baljer, det er  måden vi håndterer det på. På udstillingen er de gjort til skulpturelle objekter og kommet på sokler. Et hvert torv med respekt for sig selv har et kunstspringvand – nu også Grønttorvet.

Med overophede vejrprognoser, styrtregn og advarsler der bipper ind på telefonernes vejr apps, samtidig med oversvømmelser og storme, hvor man har på fornemmelsen af, at vi på ingen måde har set konsekvenserne af klimaforandringerne, blev det vi diskuterede, det dystopiske springvand og det at have styr på vand – som aldrig helt lykkes.

PIRPA er et kunstnerdrevet udstillingssted, hvis profil er at lave udstillinger der på forskellige måder forholder sig til Grønttorvet og den forvandling der sker på stedet fra industriel arbejdsplads til boligbyggeri.

Udstillingen er støttet af  STATENS KUNSTFOND

IMG_0751

 

[ news ] |

Utilsigtet springvand – med Elliscavator

20171016_153519

IMG_0824

IMG_0756

Elliscavator på Pirpa:

Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand

Elliscavator består af Ellen Hyllemose, Lise Nørholm og Camilla Nørgård. Vi har med jævne mellemrum lavet fællesprojekter, ved siden af hver vores praksis . Et fælles, ikke defineret rum, der som regel tager form og bygges op gennem dialog med det aktuelle sted, under selve opbygningen af udstillingen. Vi opdagde undervejs at det faktisk er ret længe siden vi har lavet en decideret udstilling sammen, men vi har haft løbende møder og snakke og samlet ting og historier til vores ongoing diskussion. Vi er ret forskellige, men det bliver det næsten kun bedre af; hele tiden at blive udfordret på egne paratheds-reflektioner.

Med udstillingen  fremkaldes det underliggende vandledningssystem og allestedsnærværende mulige springvand, der allerede eksisterer på Grøntorvet, indenfor som udenfor. Også på Pirpa, der med udstillingen her får understreget sine meget konkrete forbindelser til omverdenen.
Det gamle grønttorv i Valby, er i nedrivningsprocessen og det er fuld af elendige kloakker, håndvaske der drypper, utætte tage, søer, vandpytter og kortvarige springvand.
På udstillingen er alt gammelt afkoblet og forbundet med nye haveslanger i stramme men ikke nødvendigvis funktionelle retninger.  Regnvand er opsamlet, i Grønttorvets efterladte flasker og plastik beholdere, fra regnpytter og utætte nedløbsrør.  Flere springvand er sat igang via uigennemskuelige vandveje og stillestående vandspejl. Vandet der bryder igennem og cirkulerer omkring os – varmt og koldt – i eller udenfor rør minder os om katastrofer, funktioner, helse og leisure. Vi har haft held med at ønske os styrtregn, så der har været nok regn til hele udstillingsperioden.
Der er et hul i væggen ind til udstillingsstedet RØM – det var på mange måde igangsætteren for hele udstillingen. Der manglede blot en monteret vandslangeholder, hvor en vandslange kunne føres gennem hullet, og den satte vi så op. Vi så nu rummet som et udendørsrum med de gule mursten og fik øje på alle dets til og frakoblinger, samtidig med, at der udenfor på Grønttorvet sejlede og dryppede med utætte ledninger. Vi monterer en vandslangeholder, hvor slangen kunne føres gennem hullet.
På udstillingen er der gennem længere tid blevet opsamlet regnvand i de flasker, som man finder overalt på grønttorvet, enten efter nogle af de mange rave-parties, spændende sprutmærker fra Østeuropa eller bare sodavandsflasker. Der er samlet ind fra regn pytter eller større ”søer”. Vandet der cirkulerer i udstillingen er således udelukkende opsamlet regnvand. Alle de andre slanger er tilkoplet det etablerede vvs-system og kan tilkobles, hvis det er. Når man kommer og ser udstillingen bliver der hentet vand ind fra regntønderne. Der er stillestående vand-tableauer, der spejles i et stykke indrammet presenning (den presenning der skulle beskytte mod vandet). Vandslanger er udlagt og fæstnet i inddelinger, der indrammer rummet. Alt vores vand er i dagligdagen indpakket i pvc-plast, rørledninger og baljer, det er måden, vi håndterer det på. På udstillingen er de gjort til skulpturelle objekter og kommet på sokler. Et hvert torv med respekt for sig selv har et kunstspringvand – nu også Grønttorvet. Vi ser overophede vejrprognoser, styrtregn og advarsler der bipper ind på telefonernes vejr apps, samtidig med oversvømmelser og storme, hvor man har på fornemmelsen af, at vi på ingen måde har set konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi diskuterede vand i kroppen, det omgivende vand, vand som helse, fritid og nydelse, det dystopiske springvand og det at have styr på vand – som aldrig helt lykkes.

 læs artiklen fra Idoart her:

Udstillingen er støttet af  STATENS KUNSTFOND

[ projects, works ] , |

Instant local pop-up museum 2017

Foto: Jeanette Land Schou

Instant local pop-up museum består af to værker. Forhæng og nybyggerlandskab.
Begge værker tager udgangspunkt i materialer fundet på grønttorvet. Forhæng er således sammenstrøgede frugt- og grøntsagsnet. Forhænget markerer at udstillingsstedet Pirpa, midlertidigt er omdøbt til instant local pop up museum.

IMG_20170627_123640

Forhæng
 6 m x 3  m, sammenstrøgede frugtnet og grønrsagsnet

170528-pirpa-258
F
oto: Jeanette Land Schou

IMG_20170627_123818

IMG_20170627_123848

IMG_20170627_123842

Nybyggerlandskab (detalje)

4 m x 0,50 m,  fundne materialer. Værket Nybyggerlandskab, består af materialer til brug ved nybyggeri, og de er alle fløjet med vinden og landet  via en hvirvelvind foran Pirpa.
Vist på udstillingsstedet Pirpa  i forbindelse med udstillingen Engros på Grønttorvet, Valby Engros på Idoart

 Engros på Pirpa 

[ works ] |

Vestindien revisited

Hvilke spor i landskabet efterlod det officielle Danmark, da de vestindiske øer blev solgt til USA i 1917? Hvordan forgrener de fortidige aktiviteter på øerne sig i dag? Hvad følger i kølvandet på tidligere dansk ejerskab over øerne?

Det er disse spørgsmål,  udstillingen ”Vestindien Revisited” på M/S Museet for Søfart adresserer. Med udgangspunkt i havnen på St. Thomas, som den bliver brugt i dag, undersøger vi, hvordan en dansk kolonial infrastruktur forbinder forskellige historiske perioder og har muliggjort en række nutidige aktiviteter

Havnen i byen Charlotte Amalie på St. Thomas er et travlt trafikalt knudepunkt, og gennemstrømning er et af havnens kendetegn. Industrier blomstrer op og giver mere eller mindre humane arbejdspladser, varer eksporteres og forbruges andetsteds, og allehånde projekter forsvinder igen lige så hurtigt, som de kom. Al denne aktivitet – der ofte er rundet af interesser og behov udtænkt i andre dele af verden – har helt lokalt skabt grundlag for særlige former for liv, hvor noget trives, og andet sygner hen. Spørgsmålet er, hvad der bliver tilbage, når skibe, varer, mennesker og andet strømmer ind og ud af havnen?

Udstillingen er baseret på et samarbejdsprojekt og en indsamling af nutidsgenstande fra St. Thomas foretaget af  antropolog Nathalia Brichet og historier og formidlilngschef Marie Ørstedholm, på rejser til øen i december 2016 og igen i januar 2017.

Læs Katja Kvaales anmeldelse af udstillingen i Week-end avisen her 

IMG_20170406_132509

IMG_20170427_153355

I forbindelse med udstillingen lavede vi kataloget her.
Layout Anne Bovbjerg og Camilla Nørgård

IMG_20170607_160759

IMG_20170406_132817

IMG_20170406_132708

IMG_20170607_160306

IMG_20170607_160615

IMG_20170406_132427

IMG_20170607_160733

IMG_20170607_160210

IMG_20170607_160316

IMG_20170607_160845

camilla_nov_17_09

camilla_nov_17_08

 

[ works ] , |

Engros

 

bananaer

 


ENGROS

skulpturudstilling på Grønttorvet i Valby
Valbys gamle grønttorv ligger lige nu omgivet af bjerge af asfalt, grus og beton. Med en utrolig hastighed forvandles bygninger til bunker af pulveriseret beton, der køres bort for at give plads til en uendelig leverance af nye betonelementer. Grønttorvet er i en transformationsfase fra engroshandel med frugt og grønt til nybyggede boliger, og de næste to år er en del af området udlagt til midlertidige kulturaktiviteter. Skulpturi har, i samarbejde med udstillingsstedet Pirpa, hermed fået muligheden for at virkeliggøre en længe ønsket drøm, om at lave en stor udstilling for skulpturfagets mangeartede udtryk – en manifestation på tværs af generationer blandt nogle af de mest markante billedhuggere i Danmark, samt enkelte udenlandske gæster.

Med inddragelsen af nye territorier til skabelse og formidling af billedkunst, lægger ENGROS sig ind i en tradition, som igennem tiden har ført billedkunsten ud i alsidige rum. Det er et greb, som kan skærpe fokuseringen hos publikum og kunstner ved at etablere situationer i ikke kunst-indviede rum. Nye erkendelser vil i mange tilfælde trives bedst i nye områder.

 

På Engros-udstillingen placerer skulpturerne sig i de tomme industrilokaler og brede boulevarder, der hidtil kun har haft til formål, at huse nødvendige arbejdsfunktioner som administration, salg, opbevaring og transport: I et presenning firmas konkursbo er kunstnere flyttet ind i et inferno af materialer og maskiner. Skalpeller, stof og skrald organiseres i et sært og sart efterliv. Et mørkt kølerum huser en installation af hundredevis hvide voksæbler. Skulpturer hænges op, hvor der før har hængt lamper. Værker finder plads på lagerhylder, i skabe og på betongulv. Mellem bygningerne hægter skulpturer sig på vægge, bryder ud af ramper og kamuflerer sig som skilte. Pirpa fyldes bla. af en stor installation med rådnende frugt og udstillingsstedet fungerer samtidig som udstillingens informationscentral.

Udstillende kunstnere:
Nanna Abell, Solveig Adalsteinsdottir, Lisbeth Bank, Julie Bitsch, Anders Bonnesen, Rune Bosse, Ole Broager, Mikkel Carl, Eva Steen Christensen, Jesper Dalgaard, Rose Eken, Esben Gyldenløve, Lone Høyer Hansen, Kasper Hesselbjerg, Ellen Hyllemose, Jytte Høy, Amalie Staunskjær Jakobsen, Klaus Thejll Jakobsen, Oscar Jakobsen, Veo Friis Jespersen,Kirsten Justesen ,Marianne Jørgensen, Heine Kjærgaard Klausen, Esben Klemann, Jørgen Carlo Larsen, Karin Lind, Karin Lorentzen, Mathias & Mathias, Ragnhild May, Henrik Menné, Morten Modin, Astrid Myntekær, Tina Maria Nielsen, Camilla Nørgård, Kaj Nyborg, Peter Olsen, Lars Bent Petersen, Cai-Ulrich von Platen, Bjørn Poulsen, Finn Reinbothe, Amitai Romm, René Schmidt, Thora Sigurdardottir, Christian Skjødt, Julie Stavad, Hartmut Stockter, Morten Stræde, Daniel Svarre, Laurits Nymand Svendsen & Margrét Agnes Iversen & Malte Klagenberg & Jens Tormod Bertelsen & Søren Krag & Cilla Leitao & Sune Lysdal & Carla fra Hellested & Lorenzo Tebano & Anna Samsøe & Ásta Fanney Sigurdardottir, Rikke Ravn Sørensen, Mikael Thejll, Charlotte Thrane, Fredrik Tydén, Sif Itona Westerberg, Torgny Wilcke


Fernisering: fredag d. 19. maj 2017 kl 17 – 22
Udstillingsperiode: d. 20. maj – 24. juni 2017
Åbningstider: onsdag – søndag kl 12 – 18
Sankt Hans fest og finissage: torsdag d. 22. juni kl 17-21

for yderligere information:
Anna Weile Kjær / skulpturi.dk@gmail.com

[ news ] |

Vestindien revisited – udstilling på MFS – museet for Søfart

image001

 

IMG_20170406_132509

 

[ news ] |

Klippe til Langenæs 2017

Klippe til Langenæs, Langenæsparken, Århus

Kunstig klippe lavet i indfarvet beton, med indstøbte sten og byggeaffald fra området.
Klippen er lavet lige på grænsen mellem legeplads og park, og skal være et sted hvor alle kan mødes, leges og samles. Langenæsklippen er inspireret af området og dets historie med klipper og næs, samtidig med betonbyggeri og stort anlagt parkområde fra 1950´erne.

Cliff to Langenæs

Artificial cliff made of stained concrete, with cast stone and construction waste from the area. The cliff are made right on the border between playground and park, and should be a place where everyone can meet, play and gather. The Langenæsklippen is inspired by the area and its history with cliffs and næs, while concrete buildings and large landscaped grounds from the 1950s otherwisw form the place

IMG_2477

 

[ public works, works ] |

Pirpa

img_20160613_181003

 

Pirpa er et udstillingssted på Det gamle Grønttorv, som Cai Ulrich Von Platen og jeg driver sammen.

Se mere på www.Pirpa.net

 

 

 

 

[ projects ] |

thumbnail_eflyers

[ news ] |

Udsmykning til Nyt Hospital Bispebjerg

Et omfattende kunstværk skal byde patienter og gæster velkommen til Nyt Hospital Bispebjerg. Kunstneren Camilla Nørgård har  vundet den store opgave med et værk, der både inddrager arkitekturen, historien, naturen og medarbejderne på hospitalet.

BispebjergArkitekturmodel2 (2)

Man kan følge dele af processen på #bispeorganisme

www.bispebjerghospital.dk/nythospital

 

Kunst der gør en forskel
Kunstneren Camilla Nørgård har med sit bygningsintegrerede kunstværk vundet konkurrencen om at udsmykke ankomstområdet i Akuthuset i Nyt Hospital Bispebjerg.”Jeg har fået en sjælden mulighed for at arbejde med noget så vigtigt som et hospitalsbyggeri, og ovenikøbet på et sted med en betydningsfuld historie. Det er en fantastisk chance for at skabe noget, der giver mening for dem, der skal bruge det hver dag,” siger Camilla Nørgård begejstret. Også fra hospitalets side er der stor glæde over resultatet af kunstkonkurrencen. Projektleder Hilde Schroll Jespersen fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg fortæller: ”Vi ved fra forskningen, at kunst kan gøre en positiv forskel for folk, der er indlagt. Med dette værk tilføjer vi stedet en ekstra dimension og giver brugerne af hospitalet en følelse af, at det menneskelige er i fokus.”

Samarbejde med arkitekter

Kunstneren skal arbejde tæt sammen med arkitekterne, der udformer Akuthuset. Mikkel Beedholm er partner og arkitekt hos KHR Arkitekter og var med til at vælge Camilla Nørgårds værk som vinder af konkurrencen. Han ser fine muligheder i et samarbejde mellem kunsten og arkitekturen: ”Det er rigtig spændende, at Camilla var valgt at bruge arkitekturen så direkte i sin kunst. Som arkitekter ser vi det som en cadeau til vores fag, at hun på den måde spejler vores tegninger og indbygger bygningens DNA som en del af værket. Samtidig er værket et smukt vidnesbyrd om historien på stedet. Vi glæder os meget til at samarbejde med hende om realiseringen.”

 Værksted på hospitalet
Det kommende værk er stadig på et meget tidligt skitseplan, og som en del af realiseringen vil Camilla Nørgård indrette et værksted på hospitalet for at indsamle materialer og inspiration til værket. Værkstedet vil fungere som et kunstlaboratorium, der undersøger stedets muligheder. ”Der er stor forskel på at sidde på et kontor inde i byen og på at være fysisk til stede, der hvor værket skal etableres. Jeg havde for eksempel en idé om at bruge de træer, der skulle fældes i forbindelse med byggeriet og mødte tilfældigt en byggepladsleder på hospitalsområdet. Han sagde, at de allerede havde fældet og gemt træer, som jeg var velkommen til at bruge. Det var jo et heldigt sammentræf,” siger Camilla Nørgård, der også glæder sig til at møde hospitalets medarbejdere og til at inddrage de mennesker, der bruger hospitalet hver dag.

Fakta:
Kunstneren Camilla Nørgård har vundet konkurrencen om at udforme et stort, bygningsintegreret kunstværk til ankomstområdet i Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg.

  • Kunstværket med arbejdstitlen ”Bispeorganisme II” består af et gulvmønster, et gelænder og vægfragmenter, som er indsamlet og udformet i et værksted på hospitalsområdet.
  • Kunstkonkurrencen blev udskrevet i foråret 2015, hvor ti kunstnere blev inviteret.
  • Camilla Nørgård er en anerkendt dansk kunstner, der arbejder med billedkunst på tværs af faglige discipliner, materialer og medier.
  • Værket skal realiseres løbende, mens Akuthuset bliver bygget, og skal stå færdigt ved indvielsen i 2023.
[ news ] |

Udsmykning til Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg

Et omfattende kunstværk skal byde patienter og gæster velkommen til Nyt Hospital Bispebjerg. Kunstneren Camilla Nørgård har  vundet den store opgave med et værk, der både inddrager arkitekturen, historien, naturen og medarbejderne på hospitalet.

Man kan følge dele af processen på Instagram via  #bispeorganisme

Klik her for at se kort video om projektet

Local periodic system or Bispeorganisme is a sitespecific artwork made for a new hospital to be built at Bispebjerg. Bispebjerg is an old Hospital, build by the Danish architect Martin Nyrop from 1905-13. It is built in a pavillionstyle, with the ideas of fresh air and light, and in close connection to the outdoor garden. All as part of the treatment at that time. The old hospital is protected and will remain together with the new hospital.

The new hospital is not  build yet and it is a unique situation to be part in the process from the start, and follow the demolition,  the renovation and the building process all the way through. I have therefor asked for a studio at the old hospital, to be able to follow the process closely, to talk to the people involved and to collect materials along the way. The studio also functions as a meeting room, showroom and workshop. A big difference between the new and the old building style is the relationship between costs of materials, wages and transportation. It gave way for what the old Bispebjerg is loved for: the details, the variation, signs of time in the making, connected to the site. In the creation of the artwork I try to focus the money and time spent on the details and processing, instead of buying new materials from far away. The trees that had to go have been saved, and are now drying slowly waiting to be used. The stones found in the digging, the drill core made to make  way for new plumming, old tiles not in use ect. The sculptures made will be part of the waiting area, and you will be able to sit and rest or behave differently on them. To focus so much on the site and what is already here – is also to shift focus from the final product and the individual to the surroundings. I hope to give a sense of time, history and peace when being met by time using details, and also a connection to the outside,  where you can still see all the materials used and the direct connection to you, when your test shows you need chalk, iron and water.

The project is to be finished in 2023.
You can follow the project at #bispeorganisme

Her kan du se det oprindelige forslag som pdf:
Bispeorganisme CAMILLA NØRGÅRD – 2016 0629 endelig

Se mere på  /www.bispebjerghospital.dk/nythospital

[ public works, works ] |

Landskaber er Lappeløsninger, 2016

 

    _mg_4116

Midnatssortiment (nat-arkæologi)          

Papir, pap, brændt plastik, plastikfiberkarklud, chokoladepapir, mm 244 cm x 189 cm

_MG_4118

_MG_5837

Uden titel. 100 x 70 cm, pap på karton

_MG_5840

_mg_5849

_MG_5848

Aesop (1540-50) af Jusepe de Ribera (1588-1656) . Postkort fra samling

_MG_5842

_mg_5845

Ikke omdelte reklamer, fundet i et krat ved Harrestup å

_MG_5862

 

Flamingo med varmebehandlede plastikposer

camilla_nov_17_11

camilla_nov_17_10

Weather economy  71 cm x 56 cm

Indpakningspapir, papirdug og financial times

_MG_5815

Landskabsskabeloner                           

170cm  x 140cm, 40 år gammelt røntgenpapirs-omslag, festpapirdug med romersk mønster

_MG_5821

– Udstillingen Landskaber er lappeløsninger på Hvidovre Bibliotek, består af forskellige typer collager, fundne objekter mm. Titlen på udstillingen refererer både til collage- og patchworkmetoderne, der er anvendt, og til de landskabsmæssige motiver, hvor der er  fokus på materiale, proces og transformation af vores omgivelser. Begge er noget der langsomt – sammen med os – vokser frem af ophobninger, aflejringer, beslutninger og efterladenskaber.

 

Fotos fra udstillingen på Hvidovre Hovedbibliotek, 19.8-18.9 2016

[ works ] , , , |