Den lille have

arbejdsrapport

Den lille have (2000)
Arbejdsrapport fra forløbet omkring Camilla Nørgårds udstilling i forbindelse med projektet Den lille have af Charlotte Mosen Jensen. Bidraget her er et fiktivt forløb i forbindelse med en fiktiv udstilling i Charlotte Mosen Jensens have.

24.00: Tjekker emails

01.30: Ammer

05.00: Ammer

06.00: Villiam vågner

07.00: Øllebrød

09.00: Villiam i børnehave

09.30: Læser avis, sover, går i bad og tager tøj på, skriver på arbejdsrapporten fra Den lille have:

Indenfor i stuen, lige ved siden af vinduet ud mod Den lille have, hængte jeg en tegning af haven op. Jeg havde lavet den selvsamme formiddag som jeg var ankommet. Var lidt træt efter rejsen, havde taget toget kl. 6 om morgenen fra København for at være sikker på at have tid nok. Det var ikke meget der skulle gøres men jeg ville ikke stresse. Fra Aalborg banegård skulle man med en bybus ud til Charlotte, de gik kun engang i timen, og jeg måtte vente. Gik lidt rundt på pladsen, men kredsede hele tiden om det sted hvor bussen skulle komme.

Jeg talte med Charlotte om hvorfor haven så ud som den gjorde. “Man tror den er uskyldig bare fordi der kun er fliser og græs, og I ikke selv har sat rækværk og hække op” sagde jeg. “Ingen blomster og ingen springvand, ingen pæoner og valmuer, ingen pynt ingen hvide plast stole med der til hørende bord og parasol, og ingen blomstrede hynder. Ingen grill og ingen os”. Jeg kunne mærke jeg kom lidt op at køre. “Den er jo renset for at fremvise disse evindelige rækkehuses fantasiforladthed, deres sovebykarakter – lige præcis åndehul nok til at man kan holde det ud. Hver morgen på arbejde og så hjem igen”.

10.30: Ammer i et kvarter

4 x skift og vågen til

11.55: Ammer 5 min

12.00: Sover til 15.30

Vasker tøj. Skriver på projektet til Den lille have:

Tegningen hang ved siden af vinduet, lige præcis der hvorfra jeg havde tegnet den. Først havde jeg udset mig stedet, dernæst sat papiret op, og givet mig til at aftegne haven. På gulvet tegnede jeg en streg, hvorpå jeg stod. For hver gang jeg tegnede en ting rykkede jeg papiret, så ingenting som sådan passede sammen. Hverken størrelsesforhold eller synsvinkel. Nogle af dem havde jeg byttet lidt rundt på, og jeg havde også tilføjet et par ting som ikke var der. En ekstra sten, en ekstra række fliser, et ekstra græsstrå. Der stod også noget der lignede en røgalarm, men den tegnede jeg ikke med. Ved ferniseringen stod jeg hele tiden og forklarede (tegningen var dateret og signeret) og pegede ud for de andre (som så senere pegede det ud og forklarede for andre igen): “Det der er der, og det der er den der, og du står her og den der er der(ovre). “Hænger den ikke lidt skævt”, spurgte én, og jeg kiggede og korrigerede og rykkede tegningen lidt op i venstre hjørne. “Til den anden side” sagde hun, og kneb øjnene sammen. Jeg rettede. Folk begyndte at stå og bøje hovederne fra den ene side til den anden – og nogle begyndte at holde hånden op for at skygge for et eller andet element, og så knibe det ene øje sammen. I det hele taget var det en mærkelig dans der udviklede sig der foran tegningen. Sådan med rettet ryg og nogle skridt frem og tilbage, hånden op foran synsfeltet og øjnene sammenknebne. Så dreje hånden i en lidt anden vinkel, knibe det andet øje sammen og så et sip af juicen. Lidt dreven stemmeføring: “Neej – det er ikke den der, der er forkert”. Jeg begyndte at viske lidt ud og tegne over alt efter hvad folk sagde. Èn gik målrettet hen og tegnede en resolut streg med rigtig svung i. Hun var den, der blev længst til ferniseringen. Der opstod usikkerhed over at jeg tilsyneladende ikke havde gennemtænkt det hele, og i særdeleshed over mit vægelsind. Hvis nogen forsøgte at “redde” mig, ved at undskylde værket eller forstå det i en positiv mening, benægtede jeg pure at det var intentionen, og kompromiterede i det hele taget mig selv ganske grundigt. Jeg havde ikke vasket mig og lugtede af sved.

15.30: Ammer ca 15 min

Skifter

Spiser flødeskumskager

Skriver på projektet til Den lille have:

Det hele tog et par timer, Charlotte havde advaret at der nok ikke kom ret mange, men der kom alligevel en hel del. Kun kvinder. Jeg havde lukket og låst døren ud til haven, så man ikke kunne gå ud i haven under ferniseringen, og heldigvis var det helt fantastisk vejr. Jeg skruede op for varmen, havde også lukket skydedøren ud til køkkenet, så stuen var klaustrofobisk lille, og ingen kunne ligesom fortrække andre steder hen, man stod lige foran eller ved siden af tegningen. Efter lang ventetid blev der serveret noget lunken gulerodsjuice fra Aldi.

16.10: Sover til 17.45

17.45: Ammer ca. 15 min

18.00: Sover

Aftensmad

19.45: Ammer (på café)

20.00: Sover

20.30: Skifter

Skriver på projektet til Den lille have:

Bagefter lavede vi mad, Charlotte, mig og hendes kæreste, og nu satte vi os ud i haven. Drak rødvin og skålede og smilede og grillede squash og majs og aubergine. Vi snakkede ikke rigtig om projektet.

23.00: Ammer

23.30: I seng

03.30: Ammer

06.00: Ammer

06.30: Villiam vågner

Havregrød og børnehave

09.00: Ammer, skifter

11.30: Skriver på Den lille have:

Om aftenen talte vi lidt om periodikummet – hvad jeg evt. skulle lave dertil. Hvordan kunne jeg repræsentere mit projekt bedst muligt? Charlotte spurgte mig om jeg ville skrive lidt om kvindelige kunstneres arbejdsvilkår. Jeg skulle sove ovenpå, hvor der var lagt en madras ud på gulvet, jeg havde selv sovepose med.

Efter morgenmaden tog jeg hjem. I toget noterede jeg mig mine udgifter, og skrev i kalenderen at jeg skulle huske at søge yngre kunstneres udstillingsfond.

[ Notes ] |

Comments are closed.