Mere Ærø

20180525_101830

20180601_154809

Mere Ærø

Ærø er et morænelandskab, der er dannet ved at sten er blevet flyttet rundt på og slebet til af sand, vand og is. Det er en fortsat ustoppelig proces. I 2016 blev 38.000 tons granit sejlet til Marstal og brugt til at bygge bølgebrydere og kystsikring. En hel lille norsk ø fusionerede derved med Ærø. Mere Ærø er skabt af ruinfragmenter hentet på stranden ved Nissum Bredning. Her lå de som smukke og mærkelige konglomerater. Måske som en ulovlig dumpning af rester fra en gård der ikke længere duede. Måske som ulovlig kystsikring. De er meget tunge, men er slæbt hen af stranden unge stærke folk, kørt i bil og sejlet til Søby. Nu ligger de her mellem bebyggelse og kyst og er et lille stykke kystsikring.

I nordjylland blev der i sommer revet træer og buske op for at hælde beton ud over et areal som to fodboldbaner for at lave ulovlig kystsikring. Udgangspunktet for værket er disse historier, om at flytte rundt på landskaber for at bevare andre, om inddæmning, deltagelse og forsøg på forhindring af  verdens konstante forandring.

Skulpturen var en del af Sommerskulpturbiennalen 2018 i Søby, Ærø.

More Ærø
Ærø is a moraine landscape that has been formed by the fact that stone has been moved around and wrecked by sand, water and ice. It is an unstoppable process. By 2016, 38,000 tonnes of granite were sailed to Marstal and used to build wave breakers and coastal protection. A whole small Norwegian island merged with Ærø. More Ærø is created from ruins of fragments collected on the beach at Nissum Bredning. Here they lay like beautiful and weird conglomerates. Perhaps as an illegal dumping of residues from a farm no longer dated. Perhaps as illegal coastal protection. They are very heavy, but are dragged by the beach young strong people, driven by car and sailed to Søby. Now they are situated between buildings and coasts and are a small piece of coastal protection. In northern Jutland, trees and shrubs were ravaged in summer to pour concrete over an area like two football courts to make illegal coastal protection. The starting point for the work is these stories about moving around on landscapes to preserve others, about indentation, participation and attempts to prevent the constant change of the world.

The sculpture was part of the Summer Sculpture Biennale 2018 in Søby, Ærø.

 

[ public works, works ] |

Pirpasol

20180412_123507

20180413_072724

Pirpasol, er lavet med solens stråler og et brandglas. Papiret er kodak røntgenbeskyttelsespapir fra 70´erne.

Værket består af 24 dobbeltark, hvor der er brændt huller med solens stråler gennem brandglas. Det er en udendørsaktivitet, der skal være sol og helst kun lidt blæst. En lille brise tænder for alvor ild i papiret. Dialogen med omgivelserne i tilblivelsesprocessen er meget nærværende. Alt efter om det er lettere skyet, hvad tidspunkt det er på dagen, vinklen og afstanden til papiret mm spiller ind. Papiret er røntgenfoto beskyttelsespapir fra 70´erne, og den varme fede gule farve er typisk for Kodaks gule i 70´erne. Papiret er tykt og ellers uigennemtrængeligt for lysstråler.  Når man bruger solen  direkte som energikilde og værktøj i sine værker, er det en umiddelbar og billig måde at arbejde på, og samtidig gør man sig afhængig af solen og vejret. Man vedkender sig at man tilhører en verden med sol og vind, en ikke-statisk verden hvor objekter kan fremstilles isoleret fra omverden.

Værket var en del af udstillingen Pirpasol over behovspyramide, maj 2018

 

 

 

 

[ works ] |

Behovspyramide – dont look forward, look around

20180412_123707

Behovspyramide – dont look forward look around     
Fra udstillingen Pirpasol over Behovspyramide, på udstillingsstedet Pirpa, Grønttorvet.
Byggeaffald fra Grønttorvet, Valby 2018

20180412_123154

Behovspyramide – hierarchy of needs

Behovspyramide består af affald og efterladenskaber fundet på grønttorvet gennem det sidste 1,5 år.

Behovspyramide er taget efter Maslows behovspyramide, som dog i vores dage virker forældet på mange måder, her frit fortolket men stiller måske mere spørgsmål til hvad og hvilke behov vi egentlig har, og hvad vi bygger med for at få dem opfyldt. Det er en nybyggeriets behovspyramide,  og er et kondenseret portræt af grønttorvets byggede miljø.  Pyramiden som form er gammel og næsten altid del af en religiøs dyrkelse. Indeni pyramiden ligger skattene, og måske ligene.

Behovspyramiden er udelukkende stablet, der er ingen lim eller andet til at holde den sammen. Tingene er samlet ad hoc på turer rundt på grønttorvet – og er i sin tilblivelsesproces i stor kontrast til hvordan der bliver bygget i dag.De forskellige materialer og deres struktur minder om elementer fra et fremmed og fremtidigt geologisk landskab, hvilket det på en måde også er, da det er fremtidigt affald.

Der er meget på færde på det tidligere grønttorv i Valby og mange problemstillinger, der kondenseres her i forbindelse med nedrivning af Grønttorvet  og byggeri af ny bydel. Den øgede industrialisering af frugt – og grøntsagsproduktionen medfører at den ejes af færre hænder og flyttes og længere væk fra hvor den konsumeres. De billige småindustrielle lejemål forsvinder og der bygges i stedet en hel ny bydel  på én gang, med de for tiden gængse metoder. Overalt ligger der bygningsmateriale – gammelt som nyt og flyder og vidner om den proces. Hvad stiller man op med det?

At arbejde stedsspecifikt i det byggde miljø er måske en mulighed.  Gennem det sidste 1,5 år har Camilla Nørgård haft værksted og udstillingssted på Grønttorvet, og i den forbindelse researchet, taget fotos, og samlet byggeaffald og efterladenskaber på stedet mm.  Udstillingen anvender således lokalt indsamlet byggeaffald som sit materiale, selvom meget af det er kørt, fløjet eller blæst ind fra andre steder i verden. Udstillingen er en del af et længere varende projekt på Grønttorvet, som med denne udstilling munder ud i de 3 værker: BehovspyramideSol over Pirpa, og vævet ind i Valby, et stykke frugtarkitektur.  Processen er vigtig for projektet – hvordan skaffer man sig sit materiale, hvordan går man i dialog med verden. At gå og kigge, lede, snakke med folk og på den måde samle materiale sammen, er en måde at være tilstede på, som på alle måder står i kontrast til arbejdet på en byggeplads, og den måde der bygges boliger, og skaffes materialer på i dag.

 

 

[ works ] |

Frugtarkitektur – vævet ind i Valby

20180412_123336

IMG_2989

4 m x 4,5 m
Vævet ind i Valby  – et stykke frugtarkitetktur

Værket er en ekstra væg, en isolering. Dets store størrelse og decentrale udtryk, gør at man ikke rigtig kan overskue eller fokusere men bare må vandre rundt i det. Det er og ligner et bygget miljø, og det vidner om den transport og infrastruktur som pappet er en uundværlig del af, og på den måde med til at forme vores omgivelser.  Pap er i den grad et materiale, man kan få det alle steder helt gratis. Det her er fra grønttorvet, både det nye og det gamle, fra Dagrofa (engros butik på grønttrovet)) og asien supermarket lige på den anden side af gaden. Pappet er fra frugtkasser, det der gør at man kan transportere en blød blomme langt væk uden den går i stykker. Deraf også de mange ”luft”huller i pappet.

Fra udstillingen Pirpasol over behovspyramide på udstillingsstedet Pirpa på Grønttorvet, 2018

[ works ] |

Vævet ind i Valby

20180412_123336

Vævet ind i Valby – frugtarkitetktur

Papkasser fra Grønttorvet 14 m x 4,5 m

[ works ] |

Collager

camilla_nov_17_09

camilla_nov_17_08

p3270334

_mg_4080

_mg_4073

 

_MG_6540

 

_MG_6537

 

 

 

 

[ works ] |

Utilsigtet springvand – med Elliscavator

20171016_153519

IMG_0824

IMG_0756

Elliscavator på Pirpa:

Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand

Elliscavator består af Ellen Hyllemose, Lise Nørholm og Camilla Nørgård. Vi har med jævne mellemrum lavet fællesprojekter, ved siden af hver vores praksis . Et fælles, ikke defineret rum, der som regel tager form og bygges op gennem dialog med det aktuelle sted, under selve opbygningen af udstillingen. Vi opdagde undervejs at det faktisk er ret længe siden vi har lavet en decideret udstilling sammen, men vi har haft løbende møder og snakke og samlet ting og historier til vores ongoing diskussion. Vi er ret forskellige, men det bliver det næsten kun bedre af; hele tiden at blive udfordret på egne paratheds-reflektioner.

Med udstillingen  fremkaldes det underliggende vandledningssystem og allestedsnærværende mulige springvand, der allerede eksisterer på Grøntorvet, indenfor som udenfor. Også på Pirpa, der med udstillingen her får understreget sine meget konkrete forbindelser til omverdenen.

Det gamle grønttorv i Valby, er i nedrivningsprocessen og det er fuld af elendige kloakker, håndvaske der drypper, utætte tage, søer, vandpytter og kortvarige springvand.

På udstillingen er alt gammelt afkoblet og forbundet med nye haveslanger i stramme men ikke nødvendigvis funktionelle retninger.  Regnvand er opsamlet, i Grønttorvets efterladte flasker og plastik beholdere, fra regnpytter og utætte nedløbsrør.  Flere springvand er sat igang via uigennemskuelige vandveje og stillestående vandspejl. Vandet der bryder igennem og cirkulerer omkring os – varmt og koldt – i eller udenfor rør minder os om katastrofer, funktioner, helse og leisure. Vi har haft held med at ønske os styrtregn, så der har været nok regn til hele udstillingsperioden.

Der er et hul i væggen ind til udstillingsstedet RØM – det var på mange måde igangsætteren for hele udstillingen. Der manglede blot en monteret vandslangeholder, hvor en vandslange kunne føres gennem hullet, og den satte vi så op. Vi så nu rummet som et udendørsrum med de gule mursten og fik øje på alle dets til og frakoblinger, samtidig med, at der udenfor på Grønttorvet sejlede og dryppede med utætte ledninger. Vi monterer en vandslangeholder, hvor slangen kunne føres gennem hullet.

På udstillingen er der gennem længere tid blevet opsamlet regnvand i de flasker, som man finder overalt på grønttorvet, enten efter nogle af de mange rave-parties, spændende sprutmærker fra Østeuropa eller bare sodavandsflasker. Der er samlet ind fra regn pytter eller større ”søer”. Vandet der cirkulerer i udstillingen er således udelukkende opsamlet regnvand. Alle de andre slanger er tilkoplet det etablerede vvs-system og kan tilkobles, hvis det er. Når man kommer og ser udstillingen bliver der hentet vand ind fra regntønderne. Der er stillestående vand-tableauer, der spejles i et stykke indrammet presenning (den presenning der skulle beskytte mod vandet). Vandslanger er udlagt og fæstnet i inddelinger, der indrammer rummet. Alt vores vand er i dagligdagen indpakket i pvc-plast, rørledninger og baljer, det er måden, vi håndterer det på. På udstillingen er de gjort til skulpturelle objekter og kommet på sokler. Et hvert torv med respekt for sig selv har et kunstspringvand – nu også Grønttorvet. Vi ser overophede vejrprognoser, styrtregn og advarsler der bipper ind på telefonernes vejr apps, samtidig med oversvømmelser og storme, hvor man har på fornemmelsen af, at vi på ingen måde har set konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi diskuterede vand i kroppen, det omgivende vand, vand som helse, fritid og nydelse, det dystopiske springvand og det at have styr på vand – som aldrig helt lykkes.

Udstillingen kan ses fra d. 28.10 til 18.11 2017, torsdage og fredag 13-17, lørdage 11-15.

 læs artiklen fra Idoart her:

Udstillingen er støttet af  STATENS KUNSTFOND

[ projects, works ] |

Instant local pop-up museum 2017

 

Foto: Jeanette Land Schou

Instant local pop-up museum består af to værker. Forhæng og nybyggerlandskab.

Begge værker tager udgangspunkt i materialer fundet på grønttorvet. Forhæng er således sammenstrøgede frugt- og grøntsagsnet. Forhænget markerer at udstillingsstedet Pirpa, midlertidigt er omdøbt til instant local pop up museum.

IMG_20170627_123640

Forhæng
 6 m x 3  m, sammenstrøgede frugtnet og grønrsagsnet

170528-pirpa-258
F
oto: Jeanette Land Schou

 

IMG_20170627_123818

IMG_20170627_123848

IMG_20170627_123842

 

 

Nybyggerlandskab

4 m x 0,50 m,  fundne materialer.

Værket Nybyggerlandskab, består af materialer til brug ved nybyggeri, og de er alle fløjet med vinden og end via en hvirvelvind foran Pirpa.

Vist på udstillingsstedet Pirpa  i forbindelse med udstillingen Engros på Grønttorvet, Valby Engros på Idoart

 Engros på Pirpa 

[ works ] |

Vestindien revisited

Hvilke spor i landskabet efterlod det officielle Danmark, da de vestindiske øer blev solgt til USA i 1917? Hvordan forgrener de fortidige aktiviteter på øerne sig i dag? Hvad følger i kølvandet på tidligere dansk ejerskab over øerne?

Det er disse spørgsmål,  udstillingen ”Vestindien Revisited” på M/S Museet for Søfart adresserer. Med udgangspunkt i havnen på St. Thomas, som den bliver brugt i dag, undersøger vi, hvordan en dansk kolonial infrastruktur forbinder forskellige historiske perioder og har muliggjort en række nutidige aktiviteter

Havnen i byen Charlotte Amalie på St. Thomas er et travlt trafikalt knudepunkt, og gennemstrømning er et af havnens kendetegn. Industrier blomstrer op og giver mere eller mindre humane arbejdspladser, varer eksporteres og forbruges andetsteds, og allehånde projekter forsvinder igen lige så hurtigt, som de kom. Al denne aktivitet – der ofte er rundet af interesser og behov udtænkt i andre dele af verden – har helt lokalt skabt grundlag for særlige former for liv, hvor noget trives, og andet sygner hen. Spørgsmålet er, hvad der bliver tilbage, når skibe, varer, mennesker og andet strømmer ind og ud af havnen?

Udstillingen er baseret på et samarbejdsprojekt og en indsamling af nutidsgenstande fra St. Thomas foretaget af  antropolog Nathalia Brichet og historier og formidlilngschef Marie Ørstedholm, på rejser til øen i december 2016 og igen i januar 2017.

Læs Katja Kvaales anmeldelse af udstillingen i Week-end avisen her 

IMG_20170406_132509

IMG_20170427_153355

I forbindelse med udstillingen lavede vi kataloget her.
Layout Anne Bovbjerg og Camilla Nørgård

IMG_20170607_160759

IMG_20170406_132817

IMG_20170406_132708

IMG_20170607_160306

IMG_20170607_160615

IMG_20170406_132427

IMG_20170607_160733

IMG_20170607_160210

IMG_20170607_160316

IMG_20170607_160845

camilla_nov_17_09

camilla_nov_17_08

 

[ works ] |

Klippe til Langenæs 2017

Klippe til Langenæs, Langenæsparken, Århus

Kunstig klippe lavet i indfarvet beton, med indstøbte sten og byggeaffald fra området.
Klippen er lavet lige på grænsen mellem legeplads og park, og skal være et sted hvor alle kan mødes, leges og samles. Langenæsklippen er inspireret af området og dets historie med klipper og næs, samtidig med betonbyggeri og stort anlagt parkområde fra 1950´erne.

Cliff to Langenæs

Artificial cliff made of stained concrete, with cast stone and construction waste from the area. The cliff are made right on the border between playground and park, and should be a place where everyone can meet, play and gather. The Langenæsklippen is inspired by the area and its history with cliffs and næs, while concrete buildings and large landscaped grounds from the 1950s otherwisw form the place

IMG_2477

 

[ public works, works ] |

Udsmykning til Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg

Et omfattende kunstværk skal byde patienter og gæster velkommen til Nyt Hospital Bispebjerg. Kunstneren Camilla Nørgård har  vundet den store opgave med et værk, der både inddrager arkitekturen, historien, naturen og medarbejderne på hospitalet.

Man kan følge dele af processen på Instagram via  #bispeorganisme

Klik her for at se kort video om projektet

Local periodic system or Bispeorganisme is a sitespecific artwork made for a new hospital to be built at Bispebjerg. Bispebjerg is an old Hospital, build by the Danish architect Martin Nyrop from 1905-13. It is built in a pavillionstyle, with the ideas of fresh air and light, and in close connection to the outdoor garden. All as part of the treatment at that time. The old hospital is protected and will remain together with the new hospital.

The new hospital is not  build yet and it is a unique situation to be part in the process from the start, and follow the demolition,  the renovation and the building process all the way through. I have therefor asked for a studio at the old hospital, to be able to follow the process closely, to talk to the people involved and to collect materials along the way. The studio also functions as a meeting room, showroom and workshop. A big difference between the new and the old building style is the relationship between costs of materials, wages and transportation. It gave way for what the old Bispebjerg is loved for: the details, the variation, signs of time in the making, connected to the site. In the creation of the artwork I try to focus the money and time spent on the details and processing, instead of buying new materials from far away. The trees that had to go have been saved, and are now drying slowly waiting to be used. The stones found in the digging, the drill core made to make  way for new plumming, old tiles not in use ect. The sculptures made will be part of the waiting area, and you will be able to sit and rest or behave differently on them. To focus so much on the site and what is already here – is also to shift focus from the final product and the individual to the surroundings. I hope to give a sense of time, history and peace when being met by time using details, and also a connection to the outside,  where you can still see all the materials used and the direct connection to you, when your test shows you need chalk, iron and water.

The project is to be finished in 2023.
You can follow the project at #bispeorganisme

 

Se mere på  /www.bispebjerghospital.dk/nythospital

[ public works, works ] |

Landskaber er Lappeløsninger, 2016

_mg_4073

Atmosfærelandskab med seks-syv sole       

200cm  x 139cm, tape og papir

_mg_4116

Midnatssortiment (nat-arkæologi)          

Papir, pap, brændt plastik, plastikfiberkarklud, chokoladepapir, mm 244 cm x 189 cm

_MG_4118

_MG_5837

Uden titel. 100 x 70 cm, pap på karton

_MG_5840

_mg_5849

_MG_5848

Aesop (1540-50) af Jusepe de Ribera (1588-1656) . Postkort fra samling

_MG_5842

_mg_5845

Ikke omdelte reklamer, fundet i et krat ved Harrestup å

_MG_5862

 

Flamingo med varmebehandlede plastikposer

camilla_nov_17_11

camilla_nov_17_10

Weather economy  71 cm x 56 cm

Indpakningspapir, papirdug og financial times

_MG_5815

Landskabsskabeloner                           

170cm  x 140cm, 40 år gammelt røntgenpapirs-omslag, festpapirdug med romersk mønster

_MG_5821

– Udstillingen Landskaber er lappeløsninger på Hvidovre Bibliotek, består af forskellige typer collager, fundne objekter mm. Titlen på udstillingen refererer både til collage- og patchworkmetoderne, der er anvendt, og til de landskabsmæssige motiver, hvor der er  fokus på materiale, proces og transformation af vores omgivelser. Begge er noget der langsomt – sammen med os – vokser frem af ophobninger, aflejringer, beslutninger og efterladenskaber.

 

Fotos fra udstillingen på Hvidovre Hovedbibliotek, 19.8-18.9 2016

[ works ] , , , |

Hørgården Central GenbrugsPark (2016)

flyer

Hørgården Central Genbrugspark er en del af Hørgården genbrugsstation med dertilhørende sociale aktiviteter for især børn og unge, beliggende i Hørgården på Amager. Hørgården genbrugsstation blev brændt ned, og istedet for at bygge en ny med et endnu højere hegn rundt om, besluttede man en ny og inkluderende strategi – at gøre genbrugsstationen til et mødested.

Arkitektfirmaet Platant bød ind til konkurrencen, hvor opgaven lød på at lave en plads med sten fra Københavns Kommunes overskudslager af materialer fra pladser rundt omkring i byen, der skulle inkludere noget have og et samarbejde med en 10. klasse. Pladsen er 5 x 20 meter lang, og var i forvejen belagt med fliser. I den ene ende blev anlagt have og plantet enkelte træer (røn og paradisæbletræer) med inspiration i planter på Amagerfælled. En stor del af fliserne blev udskiftet med granit- og marmorblokke, der både danner et læ, et siddearrangementet og en plads/rum. Blokkene blev valgt ud fra deres forskellighed og i dem blev der graveret et kort, så man kan se, hvor i København stenen stammer fra: Vestre Kirkegård, Københavns Rådhus, Tuborgvej, Ørestad, Sundholm, strøget osv., men også hvorfra i verden granitten/marmoren oprindeligt kommer fra: Kina, Bornholm, Norge og Italien. Blokkene består af både det råt tilhuggede materiale, granitsten fundet i jorden på pladsen, de fint slebne, og enkelte formede steler.

10. klassen hjalp til og lavede enkelte mosaiksten, som også blev lagt ned, ligesom der også var samarbejde med genbrugsstationens personalet, samt samtaler med forbipasserende og beboere.

Der er ikke noget vedligeholdelsesbudget til haven, men beboere kommer med planter, løg og havenisser fra altankasserne. I ét år efter kom jeg forbi en gang om måneden og plantede, vande og luede. Områdets børn har nu overtaget vandingen.

Parkanlæg/udendørsmøbellandskab lavet i samarbejde med tegnestuen Platant.

IMG_20160630_135203

_MG_5716

IMG_20170717_123020

IMG_20160421_133125

 

[ public works, works ] , , , |

Potentielt god ruin 2015

hfkd2-860x573

En udstilling med Anne Riis Bovbjerg og Laura Manzanti på Huset for Kunst og Design, Holstebro 2015

Udstillingen tager udgangspunkt i museets historie og bygningshistorie og er bygget op på stedet over 8 dage. Vi har bygget videre på museet, og udstillingen har spredt sig pletvis både indendørs og udendørs. Det har været en dialog med både fælles og egne værker, med bygningen og omgivelserne, eleverne på skolen, hinanden og andre. Vi har fundet nye gangstier, billeder fra lokalhistorisk arkiv, lavet et telt i plast, bygget nye mure, indført høns og lavet bål i gården, lavet kul på bålet, udvidet lyskeglen mm.

PB060047

Telt af plastikposer fra omegnen, danner hus til de lokalarkæologiske fund

(more…)

[ works ] , , , |

Midlertidig Hvidovre – Hvidovre I midlertid (2015)

_MG_5904

Midlertidig Hvidovre, Hvidovre imidlertid (2015)

Midlertidig Hvidovre, Hvidovre i Midlertid er placeret på en forblæst græsplæne, ud til et lyskryds på en befærdet vej. Det består af 5 bænke i en halvcirkel omkring en rund plads, konstrueret af indsamlede, tiloversblevne byggematerialer fra det lokale parcelhuskvarter. Bænkene er bygget op af disse mange forskellige typer sten, beton og fliser i en slags patchwork, måler hver især 40 cm x 100 cm x 50 cm og ligner nærmest en lille by af  etplanshuse. I midten er placeret en cirkel på 2 m i diameter, hvorpå der præsenteres et udvalg af forskelige typer af de indsamlede sten, som en slags museum over hvad vi bygger af: helt almindelige, masseproducerede mursten, betonfliser, kakler, gasbeton osv. – en slags Hvidovres bygge-dna. Det forskelligartede materiale vidner om parcelhusenes byggehistorie, hvordan vi hele tiden bygger om i takt med den skiftende byggemode og at Hvidovre konstant forandrer sig og altid vil være midlertidig.  Titlen refererer til projektets oprindelige tidshorisont som var 3 måneder, indtil det nye og permanente Hvidovre Ny Bymidte blev bygget. De 3 måneder er indtil videre udvidet til 2 år. Processen har været en vigtig del af projektet: indsamling af hverdagens tiloversblevne byggematerialer i lokalområdet, den daglige tilstedeværelse og opbygningen af værket på sitet (på byggepladsen) over længere tid, samtaler med forbipasserende og indsamlere.

Projektet tager udgangspunkt i at alt er midlertidigt – selv en by som Hvidovre – og at det midlertidige og dagligdags liv er lige præcis det en plads skal bestå af. I værket ligger deer en grundlæggende ide om at starte nedefra og gro et værk frem med de materialer, folk, historier og aktiviteter, der i forvejen er i området, istedet for en industri af bycentre, der placeres med en forestilling om et (fiktivt) fremtidigt handels- og vækstaktivitets centrum.

Projektet er initieret af Hvidovre Kunstråd.

_MG_5886

_MG_5902

_MG_5904

_MG_5899

 

(more…)

[ public works, works ] , , , , , , |

Det billige skidt 2015

p3270334

Udstilling på Jægerspris slot, i anledningen af Grevinde Danners 200 års fødselsdag
Udstillingen blev lavet på og til stedet og består hovedsageligt af 3 værker:
Playing Alhambra, Blomster paptet og fordi alting

p3290373

Playing Alhambra
Papemballage, tape og kuglepen

camilla_nov_17_03

camilla_nov_17_04

 Playing Alhambra, detalje

p3270339

Blomsterpaptet, pap fra administrationen og akrylmaling

p3190265

p3270343

P3260325

p3270360

Fordi alting, fotocollage med enkelte objekter (more…)

[ works ] , , , |

Sundholmssamlingen – områdeløft

Udstilling d. 9.-15. marts 2015 i boligbyggeriet Sundholm Syd

IMG_0419web

IMG_0860

I ugen d. 9.-15. marts 2015 præsenteres Sundholmssamlingen – områdeløft: en ophobning af objekter, skår, former og strukturer, som Camilla Nørgård har indsamlet over en periode på 2 år på byggegrunden for det nye boligbyggeri Sundholm Syd, bygget af boligforeningen 3B og beliggende bag Aktivitetscenter Sundholm og Fabrikken for Kunst og Design, Amager.

Sundholmssamlingen – områdeløft er et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af byggeprocessen er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen. Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, herberg og efterhånden mere blandet område med beboelse, institutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder m.m.

En ophobning af objekter, skår, former og strukturer

af Anne Kølbæk Iversen

Udstillingen Sundholmssamlingen – områdeløft tager udgangspunkt i den samling af objekter og materialer som Camilla Nørgård har indsamlet gennem de sidste 2 år på en byggegrund bag Fabrikken for Kunst og Design, hvor hun har sit værksted.

Camilla Nørgård Sundholmssamlingen 8

Med indsamlingen af de fundne genstande har Camilla Nørgård foretaget en helt konkret afsøgning og registrering af det, der ligger lige for vores fødder, og samlingen et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af opførelsen af byggeriet Sundholm Syd er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen: Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, hospital med eget vaskeri og et efterhånden mere blandet område med både herberg, børneinstitutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder og nu også beboelse.

Sundholmssamlingen – områdeløft tematiserer såvel feltstudiet som diverse museale og private samlingspraksisser og knytter an til aktuelle diskussioner og undersøgelser af, hvordan vi betragter objekterne, vores relation til dem, deres relation til hinanden og den orden, der indstiftes gennem samlingen og arkivet. Nogle af de spørgsmål, der melder sig er: Hvad skal have en plads i samlingen og hvad skal ikke? Kan man på forhånd sige, hvad der fortæller en vigtig historie, og hvad der er uden betydning? På hvilket grundlag foretages klassificeringer og grupperinger i den pågældende samling?

Camilla Nørgård har bl.a. været inspireret af antropologen Michael Taussig, der med henvisning til Walter Benjamins notesbøger, peger på den måde, hvorpå disse spredte optegnelser, betragtninger og citater bliver et organ på linje med hjertet og hjernen – et organ der inkorporerer andre verdener i vores egen. At gå gennem Sundholmssamlingen – områdeløft er som at gå gennem et landskab med små øer, klynger af objekter, flader og koncentrationer, man kan zoome ind og ud på. Set på afstand danner de enkelte dele mønstre og former, som opløser sig til fordel for den enkelte tings særegenhed, når man kommer tættere på.

Camilla Nørgård Sundholmssamlingen 2

På sin vis har samlingens objekter alle relation til områdets ældre og nyere historie: lerflaskerne har måske indeholdt kemikalier, der har været brugt til blegning af tøj, da der var vaskeri i den bygning, som nu er Fabrikken for Kunst og Design, og plankerne er rester fra de skure, som stod, hvor de nybyggede lejligheder nu står. Udstillingen er i den forstand en ultra-lokal kulturhistorisk udstilling, der præsenterer arkæologiske fund fra et hjørne af Sundholm og som kan fortælle om det liv, der har udspillet sig her. Samlingen bærer vidne om Sundholms historie – men ikke på nogen entydig vis. For tingene i samlingen er i sagens natur tavse. De fortæller ikke, hvor de stammer fra eller hvad de har været brugt til. I den kulturhistoriske udstilling vil der da ofte være en tekst, som træder i stedet for den kontekst, den udstillede genstand er indgået i; en beskrivelse af materialer og dimensioner, en oprindelse og oprindelig funktion samt måske en dato for indsamling og indlemmelse i samlingen.

Så selvom Sundholms historie gemmer sig i og mellem de enkelte objekter i Sundholmssamlingen – områdeløft, understreger præsentationen af samlingen i lige så høj grad et fokus på materialernes kvaliteter og mønstre, ligesom udstillingen fremhæver forbindelser mellem objekter, informeret såvel af deres farver og former som af deres ophav, anvendelse eller art. Samlingen bærer således på en dobbelthed og svinger mellem, hvad litteraturteoretiker Stephen Greenblatt kalder ‘resonans’ og ‘forundring’ (wonder): samlingen på én gang resonerer af historier og stemmer, man kan være lydhør over for, en ‘etnografisk fylde’, man kan sætte sig for at afkode, samtidig med at den inviterer til at stoppe op ved en bestemt form, en mærkelig kontrast mellem tyngde og lethed eller en særlig flot farve. “Looking may be called enchanted when the act of attention draws a circle around itself from which everything but the object is excluded…” (Greenblatt 1991, s. 49)

På samme tid er samlingen som de samlinger af tilsyneladende værdiløse objekter, som børn slæber med hjem i lommerne, eller som den hovedpersonen i Virginia Woolfs novelle Solid Objects opbygger. Woolfs hovedperson besættes af jagten på objekter i vejkanter og buskadser, hvis betydningsfuldhed han ikke kan dele med andre. Ifølge Adorno unddrager børn sig netop kapitalismens logik, idet de sætter brugsværdi over bytteværdi.

Camilla Nørgård Sundholmssamlingen 6

Ved at være blevet samlet op, vasket og nu vist frem sker en særlig værditilskrivning til de ting, der er i Sundholmssamlingen – områdeløft. Og der er også en pointe i at løfte tingene op fra jorden og sætte dem ind i en lejlighed på 1. sal. Lejligheden har her en privilegeret position og kan ses som repræsentant for det middelklasseliv, man med områdeløftet ønsker at styrke. Samlingen er således et dokument over den transformation, der til stadighed finder sted, når nye bygninger og bymiljøer afløser tidligere. Og som sådan peger Sundholmssamlingen – områdeløft også ind i fremtiden og efterlader plads til stumper og genstande fra det liv, der leves nu og vil komme til at udfolde sig i Sundholm Syd. Man kan måske sige, at alt det bortkastede og glemte hermed får lov til at tale en sidste gang, før det bringes til tavshed. For samlingen har kun en kort eksistens – i det mindste i sin nuværende form, og med tiden vil materialerne (det som ting er lavet af) vinde over objekterne (de frembragte genstande), som antropolog Tim Ingold vil påpege. Flere af objekterne er i forvejen stumper eller skår af noget og måske allerede på vej til at blive eller indgå i noget andet.

 Der har været en naturlig afgrænsning af materialet i Sundholmssamlingen – områdeløft. Indsamlingen begyndte, da de første spadestik til Sundholm Syd blev taget i foråret 2013, og den sluttede med opførelsen af de sidste bygninger i starten af 2015. De første beboere flytter ind 1. april. Alligevel er der ikke tale om en stivnet samling, hvor hver enkelt objekt og deres indbyrdes forbindelser er tegnet endeligt op. Indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med Sundholmssamlingen efter udstillingen. Skal den distribueres, sælges, lånes ud, smides ud eller lægges tilbage – opmagasineres eller udbygges? Udviklingen vil kunne følges på www.camillanorgaard.net, ligesom Sundholmssamlingen – områdeløft vil blive dokumenteret og diskuteret i et katalog, der udkommer senere på året.

Referencer

Theodor Adorno Minima Moralia, Del 3 stk. 146, Suhrkamp Verlag 1951

Stephen Greenblatt “Resonance and Wonder” i Ivan Karp og Steven D. Lavine (red.) Exhibiting Cultures:Poetics and Politics of Museum Displays, Smithsonian Institute 1991

Tim Ingold “2. Materials against materiality” i Being Alive, Routledge 2011

Michael Taussig “No. 001 Fieldwork Notebooks”, The Book of Books, dOCUMENTA (13), Hatje Cantz 2012

Virginia Woolf Solid Objects, The Athenaeum 1920

 Udstillingen er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Statens Kunstfond. Boligforeningen 3B har venligst stillet en lejlighed til rådighed.

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

Amager Vest logo

3blogotype_med_logo

Sundholmssamlingen – områdeløft på Kunsten.nu

 

[ works ] , , , , |

Hørgården 2 mini på Sundholmsbakker (2014)

img_3818

Hørgården2 mini er en bænk, der i sin udformning mimer det sociale boligbyggeri Hørgården. Bænken består af 4 betonrektangler, og ligger parallelt med Hørgården og forholder sig præcist til dens mål og beliggenhed. Bænken er støbt på stedet i beton som områdets omkringliggende byggerier. I bænkens overflade er ilagt flækkede granitsten og enkelte glasskår, som er fundet på pladsen.

Hørgården 2 mini er lavet i forbindelsen med anlæg af pladsen Sundholmsbakker mellem Hørgården, Fabrikken for Kunst og Design og det nye boligbyggeri, Sundholm Syd. Pladsen blev initieret af Områdeløft, og kunstnere fra Fabrikken for kunst og Design deltog i udformningen på forskellig vis.

IMG_0426web

IMG_0441web

IMG_0427web

IMG_0379web

hørgården2web

[ public works, works ] , , , |

Elementær.ræk.værk (2013)

elementærrækværk11_camillanørgård_2013

Elementær.ræk.værk (2013)
Permanent installation. Globen, Magleparken Ballerup.
Samarbejdspartnere: Asbjørn Albertsen, Marie Cathrine Trabut Jørgensen.

Elementær.ræk.værk er en udsmykning lavet i 2011-13 i forbindelse med et nybyggeri til den integrerede institution Globen, beliggende i Magleparken, Ballerup. Udsmykningen tager udgangspunkt i den tidligere institution Tusindfryd og dens historie.

Tusindfryd var en af mange børneinstitutioner arkitekten Tutti Lütken tegnede i 1960’erne. Børn og personale har igennem 40 år bygget med og helt konkret tegnet videre på deres institution og Elementær.ræk.værk er et forsøg på at få den historie med ind i den nye institution. Den gamle institution skulle rives ned og vi fik lov at tage hvad der var blevet ladt tilbage, save det op i små stykker og installere det på ny i den nye institution. Det er blevet til både den konkrete historie om Tusindfryd, men også om børneinstitutioner generelt i Danmark.

Der er lavet en publikation, der beskriver hele projektet og forløbet. Læs mere om publikationen om udsmykningen og historien bag.

Elementaer_web-1

(more…)

[ public works, works ] , , |

Havearrangement – a chemical morning in the garden

camillanørgård_havearrangement3

Havearrangement – a chemical morning in the garden
Sammensmeltede plastposer, træ og sten. 500 cm x 500 cm.
Udstilling: suburbSATELLITE bagsværd, Ida Ferdinands have, 18.08.13-29.09.13.
Kurator: Instant Herlev Institute og Ida Ferdinand.

(more…)

[ works ] , , , |

Nyordning. Desangående (2013)

NyordningDesangående3_camillanørgård_2013

Nyordning. Desangående (2013)
Biblioteket i DR-Byen
Udklip fra dokumenter, informationsmateriale, noter mm.
0,60 x 12 m

Tolv individuelle collager lavet af arkivmateriale fra DRs bibliotek fra 1957 og frem.
Collagerne fortæller om overgangen til EDB, omrokeringer, særlige reoler og hævesænkeborde med klap, talemåder medarbejderne imellem, udviklingen fra håndskrevet regnskab over faxpapir, kartotekskort og bogmærker, mm. Kort sagt hvordan den personlige og den institutionelle historie er vævet sammen – i det konkrete tilfælde, og i forholdet mellem institutioner og personer generelt – synliggjort ved den måde vi forsøger at organisere os og vores rammer på.

(more…)

[ public works, works ] , , , , |

Unfolded crate

unfolded-crate

Unfolded crate (2012)
137 x 120 cm
Flyttekasse med intarsier af bogomslag, lagt ned i finér.

[ works ] |

Etnografisk Eksploratorium

01_MG_8453_1

Field of books
Collage af bibliotekets gamle smudsomslag.
Antropologisk Institut, Københavns Universitet.

(more…)

[ public works, works ] , , , , |

Papertapawork

fletværk1

Fletværk (rød/brun variation) (2011)
214 x 200 cm.
Collage, tape og papir.

(more…)

[ works ] , , , , |

Mapping – Papatlas

papatlas

Papatlas (2012)
185 x 200 cm
Papemballagecollage.

(more…)

[ works ] , |

Detail painting

nedsc9

 

Olie på pap og tape. 30 x 40 cm

[ works ] , |

Minimonstrum (2011)

CN08

Minimonstrum (2011)
Ballerup Børnebibliotek.
Møbler og andet fra bibliotekets magasin.
Lavet i samarbejde med Marie-Cathrine Trabut Jørgensen og Asbjørn Albertsen.

Minimonstrum er et projekt i forlængelse af Monstrumlandskab.
Der blev ved Monstrumlandskab udarbejdet en helhedsplan for biblioteket, og Minimonstrum er en del af denne. Minimonstrum er lavet for de 0-3 årige og deres forældre.

(more…)

[ public works, works ] , |

Monstrumlandskab (2010)

camilla_01

Monstrumlandskab (2010)
Ballerup Børnebibliotek.
Møbler og andet fra bibliotekets magasin.
Lege-reol-skulptur-landskab lavet i samarbejde med Marie-Cathrine Trabut Jørgensen og Asbjørn Albertsen.
I forbindelse med udsmykningen blev der udarbejdet tre modeller og et skitseforslag til en helhedsplan for hele biblioteket.

Monstrumlandskab er en permanent installation i Ballerup Børnebiblioteks alrum. Det er et stationært lege-landskabs-læse-reol-møbel, der opfordrer til leg og fordybelse og samtidig aktiverer hele rummet ved både at være en platform for teater og tilskuerbænk, div. arrangementer, wee-spil, møder, festligheder og andet.

En lettere organiseret ophobning
Monstrumlandskab er en blanding af labyrint og skulptur, reol og chatol med huler, skuffer, trapper, scener, museum, læsekroge og meget mere. Det er bygget op som en collage af detaljer og fragmenter af aflagte borde, stole, bogstøtter, opsavede ølkasser, skærebrætter, tavler, skabe, skuffer, skakbrætter, jalousiskabe, pædagogisk legetøj mm. Alt er fortrinsvist fundet i bibliotekets eget magasin, enkelte ting er fra Ordblindeinstituttets magasin, Siemens’ aflagte kontormøbler og nogle ting er fra personalets personlige gemmer. Den offentlige administrative kontoræstetik er blandet med det personlige hjemmemøbel, og bibliotekets alfabetiske bogstøtter m.m. Legeskulpturen er således tillige blevet et arkiv over tidligere tiders arkivæstetik: det gamle magasin med læselampen og studiebordet, den bløde lænestol, det støvede, lidt mørke lys og slidte materialer med spor af læsning, alt sammen indlejret i monstrummet.

For uoverskuelighedens skyld
Man kan og skal ikke overskue monstrumlandskabet på én gang. Man er nødt til at gå på opdagelse, kravle, sidde og kigge for at få alle detaljer med. Der ligger ting skjult i skuffer, skabe og kasser, som hele tiden tilføjer nye aspekter. Under en af bænkene er indsat en art monstrumlandskab i miniature. Placeret, så kun børnene kan se det, under en bænk. Ét sted er der bygget et kighulsmuseum med tiloversblevne klodser og brikker fra bibliotekets spil- og pædagogiske indlæringsmateriale. Pædagogiske legeredskaber, der skal lære børn enten at læse, lære symmetri, pædagogiske systemer til visuelle redskaber til erkendelse – her splittet op og sat sammen. I skufferne er der mulighed for personalet kan lægge forskellige ting og sager. I nogle af skufferne er der lagt byggeklodser – klodser, der er blevet tilovers under opbygningen af monstrummet og som man bygge sit eget monstrum med. I et arkivskab er der foldet bøger af papir, som normalt ligger i bunker i bibliotekets arkivmagasin (en drøm om formidling i farver?). Her i arkivet, nu farveorienteret, kan man nu lave sine egne bøger og sit eget bibliotek.

S M L XL – model i 1:1
Flere steder er der kig ind i konstruktionen– så man kan se, hvordan hele landskabet er bygget op, konstrueret og sat sammen. I museet er der også eksempler på alle de mærkelige slags træ, limtræ, krydsfiner, pap, træ osv. Monstrummet er bygget op af ting og møbler i alle størrelser, helt, halvt, 1/3, 1/8 og blot en stump. Bordpladerne er blevet til gulve og bænke, og de er sat ind i monstrummet som byggeklodser eller som miniature-monstrumlandskaber. Børnenes “rigtige” byggeklodser er blevet brugt i den “rigtige opbygning” til en del af det store monstrum. Ingen af materialerne er tilført maling – de kommer som de er med rester af den funktion de har haft.

Formidling – lav dit eget bibliotek!
Projektet er blevet til på baggrund af Ballerup Børnebiblioteks ønske om at være børnebibliotek på flere og anderledes måder, og er en del af en større omrokering på biblioteket under overskriften ”KOSMOS” udarbejdet under Vision 2010. Biblioteksformidlingen er tænkt ind i monstrumlandskabet som mulighed for aktivt at inddrage børnene ved f.eks at invitere til at lave små teaterforestillinger (der er flere dukketeateregnede scener), fortælle historier, at lægge særlige ting i skufferne, lave deres egne samlinger, lave deres egne bøger m.m. Hvad der er på hylderne, i skabene, skufferne, kufferterne og kasserne, rundt omkring – er ikke permanent, men kan byttes ud og fyldes op af personalet og/eller i samarbejde med børnehaver.

Hele rummet og lidt til
Projektet aktiverer hele rummet: Der er borde som man kan sidde ved og lave forskellige aktiviteter, f.eks. klippe-klistre, skrive/tegne bøger eller spise madpakker. På en tavle kan man skrive dagens projekter, dagens ord eller børnene kan tegne. Legeskulpturen kan både være en scene, hvor man kan lave mindre forestillinger, eller omvendt fungere som siddepladser, når der er forestillinger på gulvet. Der er et telt, som kan tages op og ned, lavet af indsamlede plastikposer fra en børnehave i Ballerup.

Processen
Monstrumlandskab er bygget på stedet, med udgangspunkt i en model og tegninger. Selve opbygningen har taget 3 måneder, og arbejdet med at indsamle materialet er foregået i en proces, hvor vi hele tiden har opdaget nye materialer og muligheder, nye sider af biblioteket, samtaler med personale og deres arbejdes rammer på. Der er udarbejdet en model og en rapport om Monstrumlandskab sammen med et forslag til omorganisering af hele børnebiblioteket.

(more…)

[ public works, works ] , , , |

Netværker

 

netværk

 

2012, 2,5 x 2 m

frugtnetsakvarel1

 

Frugtnetsakvarel (2009)
Indsamlede sammensmeltede frugtnet.

(more…)

[ works ] , , |

Artificial stone collection

artificial stone collection

Artificial stone collection (2009)
In connection to the workshop and exhibition From nothing to something.
Nafasi Art Space, Dar Es Salaam, 2009.

(more…)

[ works ] |