Omflakning blandt rettigheder.
-Et produktions-helle.

Udstilling på Ringsted Galleriet i september 2023 m. Jette Gejl. Udstillingen er en del af en række udstillinger omkring landbrug under titlen Land.brug.land, som både finder sted på Ringstedgalleriet og Ringsted museum. Udstillingen vises senere på KH7 artspace i Århus fra december 2023. Se mere tekst under billederne

“Udstillingen på galeriet bestod af de stedsspecifikke værker Omflakning blandt rettigheder - Et produktions helle”, og “Mark uden jord” (placeret udenfor galleriet, i indgangen), samt LAR-Bøgede placeret på Ringsted museum

Omflakning blandt rettigheder. Et produktionshelle.

Div. materialer fundet på cykelture i området omkring Bøgede(11 km udenfor Ringsted), hvor moderens barndomsgård lå. Gården er forsvundet i brand og motorvej, men Nørgård har forsøgt at genskabe sammenhængskraften og generobre landskabet ved at cykle de gamle skole- og smutveje og samle ind hvad hun stødte på. Titlen henviser til de rettigheder man som ikke-jordbesidder er afhængig af for at færdes i landbrugslandet, og er en anden måde at bruge landskabet på. Et produktionshelle er både en pause fra kravet om det evindelige fokus på mer-produktion, og samtidig netop et helle hvor man kan få lov at producere, forarbejde og reflektere som kunstner.

“Mark uden jord. Men stenene bliver ved at komme op”.
Marksten fra Ringsteds opland : Markstensbunker i Kværkeby, Stenstrup (Ågerupvej) og mergelgrav på tidl. Bøgedemark (nu VKST). Vaskede. Spredt ud.
Galleriet er blevet bedt om at lade være med at luge, og porten er blevet holdt åben for at understrege sammenhængen mellem inde og ude og Ringstedgalleriet og dets opland

 På Ringsted museum:

”LAR BØGEDE"  (2023) af Camilla Nørgård
Div materialer bl.a asfaldt, marksten, papir/pap, beton mm. ”En lar (latin: lar, laris) var i den romerske religion en traditionel skytsgud for den jord, familien (familia) ejede. En lar blev dyrket ved ritualer, som blev afholdt ved skellet mellem ejendommene. Da Rom blev et bysamfund, flyttede laren ind i huset, og blev en husgud” Resultatet kan ses på Ringsteds Galleriet, og på museet udstilles LAR´en.  Bøgede og området omkring Regnemarks bakke, Dyndet og Humleore behøver en!