synlig samling

Sundholmssamlingen – Ny bog ude

sundholmssamlingen_o

[ news ] , , |

Midlertidig Hvidovre – Hvidovre I midlertid (2015)

_MG_5904

Midlertidig Hvidovre, Hvidovre imidlertid (2015)

Midlertidig Hvidovre, Hvidovre i Midlertid er placeret på en forblæst græsplæne, ud til et lyskryds på en befærdet vej. Det består af 5 bænke i en halvcirkel omkring en rund plads, konstrueret af indsamlede, tiloversblevne byggematerialer fra det lokale parcelhuskvarter. Bænkene er bygget op af disse mange forskellige typer sten, beton og fliser i en slags patchwork, måler hver især 40 cm x 100 cm x 50 cm og ligner nærmest en lille by af  etplanshuse. I midten er placeret en cirkel på 2 m i diameter, hvorpå der præsenteres et udvalg af forskelige typer af de indsamlede sten, som en slags museum over hvad vi bygger af: helt almindelige, masseproducerede mursten, betonfliser, kakler, gasbeton osv. – en slags Hvidovres bygge-dna. Det forskelligartede materiale vidner om parcelhusenes byggehistorie, hvordan vi hele tiden bygger om i takt med den skiftende byggemode og at Hvidovre konstant forandrer sig og altid vil være midlertidig.  Titlen refererer til projektets oprindelige tidshorisont som var 3 måneder, indtil det nye og permanente Hvidovre Ny Bymidte blev bygget. De 3 måneder er indtil videre udvidet til 2 år. Processen har været en vigtig del af projektet: indsamling af hverdagens tiloversblevne byggematerialer i lokalområdet, den daglige tilstedeværelse og opbygningen af værket på sitet (på byggepladsen) over længere tid, samtaler med forbipasserende og indsamlere.

Projektet tager udgangspunkt i at alt er midlertidigt – selv en by som Hvidovre – og at det midlertidige og dagligdags liv er lige præcis det en plads skal bestå af. I værket ligger deer en grundlæggende ide om at starte nedefra og gro et værk frem med de materialer, folk, historier og aktiviteter, der i forvejen er i området, istedet for en industri af bycentre, der placeres med en forestilling om et (fiktivt) fremtidigt handels- og vækstaktivitets centrum.

Projektet er initieret af Hvidovre Kunstråd.

_MG_5886

_MG_5902

_MG_5904

_MG_5899

 

SEE MORE

[ public works, works ] , , , , , , |

Sundholmssamlingen – områdeløft

Udstilling d. 9.-15. marts 2015 i boligbyggeriet Sundholm Syd

IMG_0419web

IMG_0860

I ugen d. 9.-15. marts 2015 præsenteres Sundholmssamlingen – områdeløft: en ophobning af objekter, skår, former og strukturer, som Camilla Nørgård har indsamlet over en periode på 2 år på byggegrunden for det nye boligbyggeri Sundholm Syd, bygget af boligforeningen 3B og beliggende bag Aktivitetscenter Sundholm og Fabrikken for Kunst og Design, Amager.

Sundholmssamlingen – områdeløft er et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af byggeprocessen er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen. Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, herberg og efterhånden mere blandet område med beboelse, institutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder m.m.

En ophobning af objekter, skår, former og strukturer

af Anne Kølbæk Iversen

Udstillingen Sundholmssamlingen – områdeløft tager udgangspunkt i den samling af objekter og materialer som Camilla Nørgård har indsamlet gennem de sidste 2 år på en byggegrund bag Fabrikken for Kunst og Design, hvor hun har sit værksted.

Camilla Nørgård Sundholmssamlingen 8

Med indsamlingen af de fundne genstande har Camilla Nørgård foretaget en helt konkret afsøgning og registrering af det, der ligger lige for vores fødder, og samlingen et udtryk for, at den jord vi går på, gemmer på ophobninger af forskelligartede objekter og materialer, aflejret over tid. I løbet af opførelsen af byggeriet Sundholm Syd er stumper af genstande og materialer således dukket op til overfladen: Potteskår, dukkeben og gamle udtrådte børnesko blander sig med mursten, afbrændte plasticflasker og korkpropper, og tilsammen udgør de en uhomogen samling, der vidner om Sundholms ældre og nyere historie som arbejdsanstalt, hospital med eget vaskeri og et efterhånden mere blandet område med både herberg, børneinstitutioner, små virksomheder, kunstnerværksteder og nu også beboelse.

Sundholmssamlingen – områdeløft tematiserer såvel feltstudiet som diverse museale og private samlingspraksisser og knytter an til aktuelle diskussioner og undersøgelser af, hvordan vi betragter objekterne, vores relation til dem, deres relation til hinanden og den orden, der indstiftes gennem samlingen og arkivet. Nogle af de spørgsmål, der melder sig er: Hvad skal have en plads i samlingen og hvad skal ikke? Kan man på forhånd sige, hvad der fortæller en vigtig historie, og hvad der er uden betydning? På hvilket grundlag foretages klassificeringer og grupperinger i den pågældende samling?

Camilla Nørgård har bl.a. været inspireret af antropologen Michael Taussig, der med henvisning til Walter Benjamins notesbøger, peger på den måde, hvorpå disse spredte optegnelser, betragtninger og citater bliver et organ på linje med hjertet og hjernen – et organ der inkorporerer andre verdener i vores egen. At gå gennem Sundholmssamlingen – områdeløft er som at gå gennem et landskab med små øer, klynger af objekter, flader og koncentrationer, man kan zoome ind og ud på. Set på afstand danner de enkelte dele mønstre og former, som opløser sig til fordel for den enkelte tings særegenhed, når man kommer tættere på.

Camilla Nørgård Sundholmssamlingen 2

På sin vis har samlingens objekter alle relation til områdets ældre og nyere historie: lerflaskerne har måske indeholdt kemikalier, der har været brugt til blegning af tøj, da der var vaskeri i den bygning, som nu er Fabrikken for Kunst og Design, og plankerne er rester fra de skure, som stod, hvor de nybyggede lejligheder nu står. Udstillingen er i den forstand en ultra-lokal kulturhistorisk udstilling, der præsenterer arkæologiske fund fra et hjørne af Sundholm og som kan fortælle om det liv, der har udspillet sig her. Samlingen bærer vidne om Sundholms historie – men ikke på nogen entydig vis. For tingene i samlingen er i sagens natur tavse. De fortæller ikke, hvor de stammer fra eller hvad de har været brugt til. I den kulturhistoriske udstilling vil der da ofte være en tekst, som træder i stedet for den kontekst, den udstillede genstand er indgået i; en beskrivelse af materialer og dimensioner, en oprindelse og oprindelig funktion samt måske en dato for indsamling og indlemmelse i samlingen.

Så selvom Sundholms historie gemmer sig i og mellem de enkelte objekter i Sundholmssamlingen – områdeløft, understreger præsentationen af samlingen i lige så høj grad et fokus på materialernes kvaliteter og mønstre, ligesom udstillingen fremhæver forbindelser mellem objekter, informeret såvel af deres farver og former som af deres ophav, anvendelse eller art. Samlingen bærer således på en dobbelthed og svinger mellem, hvad litteraturteoretiker Stephen Greenblatt kalder ‘resonans’ og ‘forundring’ (wonder): samlingen på én gang resonerer af historier og stemmer, man kan være lydhør over for, en ‘etnografisk fylde’, man kan sætte sig for at afkode, samtidig med at den inviterer til at stoppe op ved en bestemt form, en mærkelig kontrast mellem tyngde og lethed eller en særlig flot farve. “Looking may be called enchanted when the act of attention draws a circle around itself from which everything but the object is excluded…” (Greenblatt 1991, s. 49)

På samme tid er samlingen som de samlinger af tilsyneladende værdiløse objekter, som børn slæber med hjem i lommerne, eller som den hovedpersonen i Virginia Woolfs novelle Solid Objects opbygger. Woolfs hovedperson besættes af jagten på objekter i vejkanter og buskadser, hvis betydningsfuldhed han ikke kan dele med andre. Ifølge Adorno unddrager børn sig netop kapitalismens logik, idet de sætter brugsværdi over bytteværdi.

Camilla Nørgård Sundholmssamlingen 6

Ved at være blevet samlet op, vasket og nu vist frem sker en særlig værditilskrivning til de ting, der er i Sundholmssamlingen – områdeløft. Og der er også en pointe i at løfte tingene op fra jorden og sætte dem ind i en lejlighed på 1. sal. Lejligheden har her en privilegeret position og kan ses som repræsentant for det middelklasseliv, man med områdeløftet ønsker at styrke. Samlingen er således et dokument over den transformation, der til stadighed finder sted, når nye bygninger og bymiljøer afløser tidligere. Og som sådan peger Sundholmssamlingen – områdeløft også ind i fremtiden og efterlader plads til stumper og genstande fra det liv, der leves nu og vil komme til at udfolde sig i Sundholm Syd. Man kan måske sige, at alt det bortkastede og glemte hermed får lov til at tale en sidste gang, før det bringes til tavshed. For samlingen har kun en kort eksistens – i det mindste i sin nuværende form, og med tiden vil materialerne (det som ting er lavet af) vinde over objekterne (de frembragte genstande), som antropolog Tim Ingold vil påpege. Flere af objekterne er i forvejen stumper eller skår af noget og måske allerede på vej til at blive eller indgå i noget andet.

 Der har været en naturlig afgrænsning af materialet i Sundholmssamlingen – områdeløft. Indsamlingen begyndte, da de første spadestik til Sundholm Syd blev taget i foråret 2013, og den sluttede med opførelsen af de sidste bygninger i starten af 2015. De første beboere flytter ind 1. april. Alligevel er der ikke tale om en stivnet samling, hvor hver enkelt objekt og deres indbyrdes forbindelser er tegnet endeligt op. Indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med Sundholmssamlingen efter udstillingen. Skal den distribueres, sælges, lånes ud, smides ud eller lægges tilbage – opmagasineres eller udbygges? Udviklingen vil kunne følges på www.camillanorgaard.net, ligesom Sundholmssamlingen – områdeløft vil blive dokumenteret og diskuteret i et katalog, der udkommer senere på året.

Referencer

Theodor Adorno Minima Moralia, Del 3 stk. 146, Suhrkamp Verlag 1951

Stephen Greenblatt “Resonance and Wonder” i Ivan Karp og Steven D. Lavine (red.) Exhibiting Cultures:Poetics and Politics of Museum Displays, Smithsonian Institute 1991

Tim Ingold “2. Materials against materiality” i Being Alive, Routledge 2011

Michael Taussig “No. 001 Fieldwork Notebooks”, The Book of Books, dOCUMENTA (13), Hatje Cantz 2012

Virginia Woolf Solid Objects, The Athenaeum 1920

 Udstillingen er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Statens Kunstfond. Boligforeningen 3B har venligst stillet en lejlighed til rådighed.

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

Amager Vest logo

3blogotype_med_logo

Sundholmssamlingen – områdeløft på Kunsten.nu

 

[ works ] , , , , |

Havearrangement – a chemical morning in the garden

camillanørgård_havearrangement3

Havearrangement – a chemical morning in the garden
Sammensmeltede plastposer, træ og sten. 500 cm x 500 cm.
Udstilling: suburbSATELLITE bagsværd, Ida Ferdinands have, 18.08.13-29.09.13.
Kurator: Instant Herlev Institute og Ida Ferdinand.

SEE MORE

[ works ] , , , |

Etnografisk Eksploratorium

01_MG_8453_1

Field of books
Collage af bibliotekets gamle smudsomslag.
Antropologisk Institut, Københavns Universitet.

SEE MORE

[ public works, works ] , , , , |

Mapping – Papatlas

papatlas

Papatlas (2012)
185 x 200 cm
Papemballagecollage.

SEE MORE

[ works ] , |

Monstrumlandskab (2010)

camilla_01

Monstrumlandskab (2010)
Ballerup Børnebibliotek.
Møbler og andet fra bibliotekets magasin.
Lege-reol-skulptur-landskab lavet i samarbejde med Marie-Cathrine Trabut Jørgensen og Asbjørn Albertsen.
I forbindelse med udsmykningen blev der udarbejdet tre modeller og et skitseforslag til en helhedsplan for hele biblioteket.

Monstrumlandskab er en permanent installation i Ballerup Børnebiblioteks alrum. Det er et stationært lege-landskabs-læse-reol-møbel, der opfordrer til leg og fordybelse og samtidig aktiverer hele rummet ved både at være en platform for teater og tilskuerbænk, div. arrangementer, wee-spil, møder, festligheder og andet.

En lettere organiseret ophobning
Monstrumlandskab er en blanding af labyrint og skulptur, reol og chatol med huler, skuffer, trapper, scener, museum, læsekroge og meget mere. Det er bygget op som en collage af detaljer og fragmenter af aflagte borde, stole, bogstøtter, opsavede ølkasser, skærebrætter, tavler, skabe, skuffer, skakbrætter, jalousiskabe, pædagogisk legetøj mm. Alt er fortrinsvist fundet i bibliotekets eget magasin, enkelte ting er fra Ordblindeinstituttets magasin, Siemens’ aflagte kontormøbler og nogle ting er fra personalets personlige gemmer. Den offentlige administrative kontoræstetik er blandet med det personlige hjemmemøbel, og bibliotekets alfabetiske bogstøtter m.m. Legeskulpturen er således tillige blevet et arkiv over tidligere tiders arkivæstetik: det gamle magasin med læselampen og studiebordet, den bløde lænestol, det støvede, lidt mørke lys og slidte materialer med spor af læsning, alt sammen indlejret i monstrummet.

For uoverskuelighedens skyld
Man kan og skal ikke overskue monstrumlandskabet på én gang. Man er nødt til at gå på opdagelse, kravle, sidde og kigge for at få alle detaljer med. Der ligger ting skjult i skuffer, skabe og kasser, som hele tiden tilføjer nye aspekter. Under en af bænkene er indsat en art monstrumlandskab i miniature. Placeret, så kun børnene kan se det, under en bænk. Ét sted er der bygget et kighulsmuseum med tiloversblevne klodser og brikker fra bibliotekets spil- og pædagogiske indlæringsmateriale. Pædagogiske legeredskaber, der skal lære børn enten at læse, lære symmetri, pædagogiske systemer til visuelle redskaber til erkendelse – her splittet op og sat sammen. I skufferne er der mulighed for personalet kan lægge forskellige ting og sager. I nogle af skufferne er der lagt byggeklodser – klodser, der er blevet tilovers under opbygningen af monstrummet og som man bygge sit eget monstrum med. I et arkivskab er der foldet bøger af papir, som normalt ligger i bunker i bibliotekets arkivmagasin (en drøm om formidling i farver?). Her i arkivet, nu farveorienteret, kan man nu lave sine egne bøger og sit eget bibliotek.

S M L XL – model i 1:1
Flere steder er der kig ind i konstruktionen– så man kan se, hvordan hele landskabet er bygget op, konstrueret og sat sammen. I museet er der også eksempler på alle de mærkelige slags træ, limtræ, krydsfiner, pap, træ osv. Monstrummet er bygget op af ting og møbler i alle størrelser, helt, halvt, 1/3, 1/8 og blot en stump. Bordpladerne er blevet til gulve og bænke, og de er sat ind i monstrummet som byggeklodser eller som miniature-monstrumlandskaber. Børnenes “rigtige” byggeklodser er blevet brugt i den “rigtige opbygning” til en del af det store monstrum. Ingen af materialerne er tilført maling – de kommer som de er med rester af den funktion de har haft.

Formidling – lav dit eget bibliotek!
Projektet er blevet til på baggrund af Ballerup Børnebiblioteks ønske om at være børnebibliotek på flere og anderledes måder, og er en del af en større omrokering på biblioteket under overskriften ”KOSMOS” udarbejdet under Vision 2010. Biblioteksformidlingen er tænkt ind i monstrumlandskabet som mulighed for aktivt at inddrage børnene ved f.eks at invitere til at lave små teaterforestillinger (der er flere dukketeateregnede scener), fortælle historier, at lægge særlige ting i skufferne, lave deres egne samlinger, lave deres egne bøger m.m. Hvad der er på hylderne, i skabene, skufferne, kufferterne og kasserne, rundt omkring – er ikke permanent, men kan byttes ud og fyldes op af personalet og/eller i samarbejde med børnehaver.

Hele rummet og lidt til
Projektet aktiverer hele rummet: Der er borde som man kan sidde ved og lave forskellige aktiviteter, f.eks. klippe-klistre, skrive/tegne bøger eller spise madpakker. På en tavle kan man skrive dagens projekter, dagens ord eller børnene kan tegne. Legeskulpturen kan både være en scene, hvor man kan lave mindre forestillinger, eller omvendt fungere som siddepladser, når der er forestillinger på gulvet. Der er et telt, som kan tages op og ned, lavet af indsamlede plastikposer fra en børnehave i Ballerup.

Processen
Monstrumlandskab er bygget på stedet, med udgangspunkt i en model og tegninger. Selve opbygningen har taget 3 måneder, og arbejdet med at indsamle materialet er foregået i en proces, hvor vi hele tiden har opdaget nye materialer og muligheder, nye sider af biblioteket, samtaler med personale og deres arbejdes rammer på. Der er udarbejdet en model og en rapport om Monstrumlandskab sammen med et forslag til omorganisering af hele børnebiblioteket.

SEE MORE

[ public works, works ] , , , |

Artificial stone collection

artificial stone collection

Artificial stone collection (2009)
In connection to the workshop and exhibition From nothing to something.
Nafasi Art Space, Dar Es Salaam, 2009.

SEE MORE

[ works ] |