Vestindien Revisited

M/S Museet for Søfart, Helsingør, 2017

Udstillingen er baseret på et samarbejdsprojekt og en indsamling af nutidsgenstande fra Sankt Thomas foretaget af antropolog Nathalia Brichet og historiker og formidlingschef Marie Ørstedholm på rejser til øen i december 2016 og januar 2017.

I 2017 indgik Camilla Nørgård et samarbejde omkring udstillingen Vestindien Revisited på M/S Museet for Søfart og producerede i den forbindelse en række værker. Hvilke spor i landskabet efterlod det officielle Danmark, da de Vestindiske øer blev solgt til USA i 1917? Hvordan forgrener de fortidige aktiviteter på øerne sig i dag? Hvad følger i kølvandet på det tidligere danske ejerskab over øerne?

Det var disse spørgsmål, som udstillingen Vestindien Revisited på M/S Museet for Søfart adresserede. Med udgangspunkt i havnen på Sankt Thomas, som den bliver brugt i dag, undersøgtes det, hvordan en dansk kolonial infrastruktur forbinder forskellige historiske perioder og har muliggjort en række nutidige aktiviteter. Havnen i byen Charlotte Amalie på øen er et travlt trafikalt knudepunkt, og gennemstrømning er et af havnens kendetegn. Industrier blomstrer op og skaber mere eller mindre humane arbejdspladser, varer eksporteres og forbruges andetsteds, og allehånde projekter forsvinder igen lige så hurtigt, som de kom. Al denne aktivitet – der ofte er rundet af interesser og behov udtænkt i andre dele af verden – har lokalt skabt grundlag for særlige former for liv, hvor noget trives, og andet sygner hen. Spørgsmålet er, hvad der bliver tilbage, når skibe, varer, mennesker og andet strømmer ind og ud af havnen?

Camilla Nørgård kaldte værkserien Tilflydt og afbleget – om retten til Sankt Thomas og dens historie, fordi hun oplevede, at spørgsmålet om rettigheder var centralt på de tidligere Vestindiske øer, nu US Virgin Islands. Retten og kilderne til kulturelle værdier, fortællinger, naturressourcer, affald, mennesker, sørøverskatte, ting fra slavetiden, plantageruinerne, koraller, værdier hentet op fra havets bund, ting faldet i havet, den toldfri handel, cruiseskibene, der kommer og går, nyder godt af havnen og aldrig forankres, men efterlader spor af forurening og bad business.

For hende var begrebet ’tilflyder’ rammende for ejerforholdene på øen, da det er uklart, hvornår der handles, med hvem og under hvilke omstændigheder. Det foregår ofte på lyssky måder. Noget flyder fra én hånd til en anden, noget tilranes, bundfældes, ophobes, indsamles, noget kommer på museum. Hvem bestemmer, og har de ret til det?

Til udstillingen skabte hun bl.a. otte værker skabt af materialer indsamlet på US Virgin Islands. Værkerne blev udstillet i montrer af træ og glas og bestod af organisk materiale fra strande, plastikgenstande, forskellige former for emballage, smeltede plastikposer, reklamer, en køjesæk, sejllærred, luksuriøse håndklæder fra cruiseskibe mm. Hvad samler vi op og tager med os, og hvad lægger vi tilbage? Nogle genstande skulle lægges tilbage, og Camilla Nørgård udstillede disse sammen med fotografier af de steder, hvor de var blevet fundet.

Sensitive whitening. Lyssky og afbleget.

Med en samling af ’hvid-agtige’ genstande med morfologiske relationer gav Camilla Nørgård den hvide farve et nyt betydningslag. Hun fremhævede sammenhængen mellem lyssky affærer, sensitive whitening af tænder, afbleget hår, hvide menneskers privilegier, den skrøbelige koral, der er ved at blive sort pga. forurening forårsaget af solcreme, der skal gøre hvide mennesker brune, selvlysende, hvide diamanter, der reklameres for i sort papir, afblegede gamle sejl, håndklæder og plastik afbleget af solen, saltvand og kemikalier.

I værker som Navigating Gold, Star-diamond Wrapping og Plastic Rubin beskæftigede hun sig med spørgsmål som: Hvilke spor sætter vi, når vi ankommer til et sted, hvad vælger vi ud, hvordan fragter vi det, vi har fundet, hjem? Korallerne, de tog med hjem fra rejsen, pakkede de ind i reklamer, og da de kom hjem og pakkede dem ud, lignede reklamerne de kort, som man tidligere navigerede efter for at finde sukker og guld. Knitrende, farvestrålende og gennemsigtige plastikposer kom til at ligne diamanter, når de krøllede dem sammen.

Der blev produceret et katalog til udstillingen, som kan fås ved henvendelse. Se kontaktinfo.

The West Indies Revisited

M/S Museet for Søfart

The exhibition is based on a collaborative project and a collection of contemporary objects from St. Thomas made by Nathalia Brichet and Marie Ørstedholm on travels to the island in December 2016 and January 2017.

What traces in the landscape did the official Denmark leave behind, when the West Indies were sold to USA in 1917? How does the former activities in the islands mark the present? What comes after the former Danish ownership of the islands?

These were the questions that the exhibition addressed. With a starting point in the harbor at St. Thomas as it is used today, they examined how a Danish colonial infrastructure connects different historical periods and have made possible a series of temporary activities. The harbor in the village Charlotte Amalie on the island is full of traffic, and the flow of goods is one of its characteristics. Industries flourish and create more or less human workplaces, goods are being transported and consumed elsewhere, and all kind of projects disappear as fast as they appear All of these activities – which often originate from ideas elsewhere in the world – have locally created a basis for unique kinds of lives, in which some thrive and others fade. The question is what is left when ships, goods, people, and other things flow in and out of the harbor.

Camilla Nørgård titled the series of works Tilflydt og afbleget – om retten til Sankt Thomas og dens historie (flowed-to and bleached – on the right to St. Thomas and its history), because she experienced that the question of rights was central in the former West Indies, today the US Virgin Islands. The right to and sources of cultural values, stories, natural resources, trash, people, pirate treasures, things from the period of slavery, orchard-ruins, corals, values from the bottom of the sea, duty free trade, cruise ships coming and going, taking advantage of the harbor but never anchoring, leaving behind traces of contamination and bad business.

To her the concept ‘flowed-to’ was on point in relation to the conditions of ownership in the island, since it is often unclear when, with who and under which circumstances the trade is taking place. Something flows from one hand to another, something is stolen, sunken, accumulated, something is put in a museum. Who decides, and do they have the right to do so?

For the exhibition she created eight works from materials collected in the islands. The works were presented in display cases and consisted of organic material from beaches, plastic objects, different kinds of packaging, melted plastic bags, advertisements, a bunk bag, canvas, luxurious towels from cruise ships and more. What do we collect and bring with us, and what do we leave behind?

Sensitive whitening. Shady and bleached.

With a collection of ‘white-ish’ objects with morphological connections, Camilla Nørgård put new meaning into the color white. She highlighted the relation between shady business, sensitive whitening of teeth, bleached hair, white people’s privileges, the delicate coral turning black because of contamination created by sunscreen making white people brown, luminescent white diamonds advertised in black paper, bleached old sails, towels and plastic bleached by the sun, salt water and chemicals.

In works like Navigating Gold, Star-diamond Wrapping and Plastic Rubin, she dealt with questions like: What traces do we leave behind when we visit a place, what do we choose to take with us, how do we transport the things we found? The corals that they brought back from the journey were wrapped in advertisements, and at home when unwrapping them, the paper looked like the maps that were once used to navigate by in the search for sugar and gold. And the crackling, colorful and see-through plastic bags looked like diamonds.